3 lektioner 500 burpees lærte mig om overskud i hverdagen

For nogle uger siden besluttede jeg mig for at afprøve en challenge. Den almene consensus fra folk var, at jeg ikke var rigtig klog (den slags elsker jeg).

Det var egentlig ret simpelt:

Lav 500 burpees så hurtigt som muligt!

Klik på billedet for at se en video af vores burpee challenge

Nogle gange ELSKER jeg mig selv for min vanvittige genialitet og kreativitet.

Andre gange HADER jeg mig selv for at finde på sindssyge idéer og være så stædig at jeg ikke bare siger nej…

De 500 burpees falder i den sidste kategori. Men, her er den interessante del:

Efter Frederik og jeg rent faktisk havde gennemført de 500 burpees opdagede jeg 3 ting om, hvordan du egentlig får mere overskud… selvom du er virkelig presset.

Du behøver ikke købe en masse fancy udstyr, ændre i din livsstil. I virkeligheden kan du bruge de 3 lektioner i dag og du vil mærke en forskel.

Jeg vil gerne dele de 3 lektioner med dig idag. Her er hvad vi kommer igennem:

  • LEKTION #1: De små skjulte løgne i ordene vi bruger
  • LEKTION #2: Du har ikke overskud. Du skaber overskud
  • LEKTION #3: At tænke positivt er ligesom at tisse i bukserne

 

LEKTION #1: De små skjulte løgne i ordene vi bruger

Min kollega Frederik havde muligvis min ultimative drømme reaktion, da jeg sagde til ham, at vi skulle lave 500 burpees:

“Du er syg i hovedet…”

Tanken om 100 burpees alene er tosset nok i sig selv, men 500?! Hans reaktion var præcis det jeg havde håbet på: 1) Jeg elsker at teste, hvad man kan / ikke kan, og 2) når folk har en reaktion som den er det et tegn på, at jeg har en mulighed for at udvikle mig helt vildt.

Men, hvilket ord gemmer sig i virkeligheden bag den sætning?

Når vi bliver udsat for noget, der virker umuligt er vores første reaktion typisk “faaandme nej!” Logisk, ikke? Men, der sker noget pudsigt i vores hjerne når vi siger det.

Forestil dig, at du bliver lagt i en fMRI scanner (det er en kæmpe doughnut formet magnet, der laver en video af aktiviteten i din hjerne). I fMRI scanneren, har du en skærm foran dig, der viser dig nogle forskellige billeder.

På under 1 sekund viser skærmen et billede af ordet “NEJ.” Det i sig selv er ikke så interessant, men det er det som sker i din hjerne til gengæld.

Selvom du næsten ikke når at opfattede billedet, opstår der et kæmpe udslag af stress hormoner og dine neurotransmittere. På almindelig dansk: kemikalier, der påvirker de normale funktioner af din hjerne.

Hvad betyder det for dig?

Alle ord du siger og tænker på daglig basis er forskellen mellem en succesoplevelse eller en stor fiasko. Lad mig give dig et eksempel…

Hvis du omtaler dig selv som en doven person, igen og igen — også selvom det ikke er rigtigt — ender du til sidst med rent faktisk at blive den dovne person. I psykologi kalder man det en “Selvopfyldende Profeti.”

Og, ordet “nej” har præcis samme effekt. Jo mere du (bevidst eller ubevidst) overbeviser dig selv om, at du kan eller ikke kan gøre et-eller-andet… på et tidspunkt bliver din virkelighed.

Så hvordan sikrer du at du ikke modarbejder dig selv? Det er ret simpelt:

Du skaber din egen “Succes Ordbog” af spørgsmål som styrker dig, i stedet for at holde dig tilbage:

LEKTION #2: Du har ikke overskud. Du skaber overskud

Du kender dem godt.

En kollega, ven eller familiemedlem der ALTID er fyldt med overskud.

Elsk eller had dem, de gør et eller andet rigtigt for at være fyldt med overskud — hele tiden. Hvad er deres hemmelighed? Bare rolig, du får svaret her:

Kender du udtrykket “tid er ikke noget du har, tid er noget du skaber?”

Tid og overskud fungerer på samme måde. Begge dele er ikke noget du har, men noget du skaber. Og, her kommer en hård sandhed…

… hvis du mangler overskud er det fordi du gør noget, der trækker det ud af dig.

De mennesker som — tilsyneladende — er bygget op udelukkende af rent overskud er ikke født med det. Her er sandheden: Overskud er aldrig tilfældigt.

Noget så simpelt som dit eget kropssprog har mærkbar effekt på dit overskud. Plus, hvordan du har det generelt.

For eksempel:

  • Stressede Søren: Flyver fra den ene opgave til den anden på sit arbejde, glemmer halvdelen af sine aftaler, lever på 4 kander kaffe om dagen og trækker vejret overfladisk
  • Fokuserede Freja: Fokuserer på én opgave af gangen, færdiggør alle sine opgaver, går altid til tiden og trækker vejret dybt ned i maven

Hvorfor nævnte jeg deres vejrtrækning tror du? Lad os bruge Stressede Søren som eksempel:

Trækker han vejret på en bestemt måde fordi han er stresset? Eller, er han stresset fordi han trækker vejret som han gør?

Vil du have svaret?

Det er et trick spørgsmål.

Hvordan du trækker vejret påvirker hvordan du føler, dit stress-niveau og dit overskud. Men, det modsatte passer også: Hvordan du føler påvirker også din vejrtrækning.

Men, noget så simpelt som at trække vejret på en bestemt måde kan give dig mere overskud, gøre dig mindre stresset og rent faktisk gøre dig gladere.

En simpel vejrtrækningsteknik der øger dit overskud (på 16 sekunder):

Alle mine klienter, inklusiv mig selv, bruger en helt specifik vejrtrækningsteknik efter hver træning. Teknikken får dit nervesystem til at falde til ro og kan sænke dit blodtryk så du får en mærkbar følelse af mere ro.

Og, det er nemt at lære og det er nemt at gøre. Også i en travl hverdag.

Her er hvordan:

  1. Sæt dig op med ret ryg. Træk vejret langsomt ind gennem din næse og tæl til 4. Gør det langsomt. Mærk luften fylde dine lunger, indtil dine lunger er fyldte og luften bevæger sig ud i din mave
  2. Hold vejret og tæl til 4 igen, langsomt
  3. Pust ud gennem din næse i 4 sekunder. Sørg for dine lunger er helt tømte for luft når du når til 4
  4. Hold lungerne helt tømte for luft imens du langsomt tæller til 4. Gentag processen minimum 4 gange eller 5 minutter (som mine klienter gør)

LEKTION #3: At tænke positivt er ligesom at tisse i bukserne

Har du nogensinde hørt, at “du skal bare tænke positivt,” når du har kæmpet med noget?

Hør her.

At tænke positivt virker ikke! Her er hvorfor:

Forestil dig at du står i din have. Den er fyldt med ukrudt. At tænke positivt svarer til, at du siger til dig selv: “Der er ikke noget ukrudt, der er ikke noget ukrudt, der er ikke noget ukrudt!”

Den tankegang får ligefrem ikke ukrudtet ud af din have. En bedre approach er et “positivt fokus.” Her er hvad det betyder i 2 trin:

  1. Et positivt fokus betyder, at du er hudløst ærlig omkring hvordan situationen er. Din have er FYLDT med ukrudt — vær hudløst ærlig overfor dig selv omkring situationen.
  2. Fokuser på den første og mest simple ting du kan gøre for at løse problemet.

For eksempel:

Lad os sige, at du gerne vil tabe dig i vægt, hvor meget er ligegyldigt. Det vigtigste er processen du bruger til rent faktisk at komme fra hvor du er nu til hvor du gerne vil hen.

I venstre side er det sted, hvor du er lige nu. Det kan være alt fra:

  • En bestemt vægt
  • Du er single
  • Du er arbejdsløs

Til højre: Hvad du gerne vil opnå:

  • Et specifikt vægttab
  • En kæreste
  • Et nyt job

Imellem de 2 punkter: De forskellige trin du skal igennem for at nå dit mål.

Spørg dig selv:

Hvad er 3 ultra-simple ting du kan gøre, for at komme ét skridt tættere på dit mål? Hvis dit mål var at tabe dig, kunne du:

Igen, det er ultra simpelt og det er meningen. Hvis du skulle spise en elefant ville du ikke prøve at spise den i én mundfuld. Du ville dele den op i så små stykker som overhovedet muligt.

Men, folk har en mærkelig tendens til, at gøre tingene mere besværlige end de behøver at være. Her er sandheden:

Jo mere simpelt du gør tingene for dig selv, desto mere succes får du.

Okay, nu hvor du har fået en fast rutine med noget fysisk træning og mere aktivitet i din hverdag. Hvad kan du ellers gøre for at nå dit mål?

Super simpelt: Du kan fokusere på din kost.

Igen, hold tingene simple og fokusér på én ting af gangen. Når du først har et positivt fokus, gør du dig ikke blind over for din nuværende situation. I stedet fokuserer du på det næste trin i rækken og tror på, at det får dig i mål. Det er en strategisk tankegang, der gør alting nemmere for dig!

Næste:

Restitution, eller hvile, er mindst ligeså vigtigt som din kost og din træning. Derfor giver det mening, at du har specifikke milepæle til det også.

Kan du se hvor simpelt systemet er? Hvis du vil tabe dig er der i virkeligheden kun 3 ting du skal fokusere på: Din træning, din kost og din restitution (hvile).

Lad mig stille dig et interessant spørgsmål:

Hvad ville der ske, hvis du forbedrede din træning med 10%? Din kost med 10%? Eller din hvileperiode med 10%?

Du har nu forbedret dine chancer for at nå dit mål med 33,1%… Wow! (Lav regnestykket hvis du ikke tror på mig.)

Et stærkt mindset: En simpel start er altid bedre end ingen start

Ud af de +100 klienter jeg har hjulpet er der 3 ting der går igen:

De kan markant mere end de selv regner med når de 1) har et positivt fokus, 2) de taler positivt om processen (og dem selv) og 3) de bruger deres kropssprog på en måde der hjælper dem fremad.

Hør her.

Drop ideen om at spise elefanten i én mundfuld! Eller, ideen om, at jo mere avancerede tingene er desto bedre virker de (hint: det gør de sjældent). Start med at fokusere på den første og mest simple ting du kan gøre idag, så får opbygget noget momentum.

Når du kan se, føle og mærke et fremskridt bliver du, næsten automatisk, motiveret til at fortsætte processen. Og, den nemmeste måde, at mærke fremskridt på er at fokusere på den første og mest simple ting du kan starte med.

For eksempel:

Hvis du vil have styr på din kost. En måde er at følge en striks kur. Eller, du kan vælge at bruge en enkelt huskeregel.

Du kan få den samme huskeregel mine klienter har brugt til at tabe alt fra 5, 10 eller 20 kg — 100% gratis. Min gave til dig.

Download “5-Til-1 Teknikken: Sådan får du styr på din sunde kost” her.