Sådan overvinder du et nederlag i 3 simple trin

Ræk poten i vejret, hvis du elsker at fejle!

Okay, det er de færreste af os, som ligefrem elsker følelsen af at fejle. Og når vi havner i et nederlag bruger vi ofte udtryk som:

  • “Så kan det fandme også være ligemeget”
  • “Jeg skal bare tage mig lidt mere sammen”
  • “Måske er det bare ikke meningen, at jeg skal nå mit mål”

Den slags følelser er ikke produktive og hjælper os ikke fremad. Vi ender med at sidde fast i vores gamle mentale historier og et negativt fokus.

I dag vil jeg lære dig en strategi, som gør dig i stand til at overvinde følelsen af et nederlag (og vende det til en styrke).

Inden vi dykker ned i strategien, skal vi først en tur forbi Kina (og en af mine yndlingshistorier).

HVAD EN KINESISK HISTORIE OM EN (HELDIG) LANDMAND KAN LÆRE DIG OM NEDERLAG

Historien starter hos en kinesisk landmand og hans søn. De arbejdede benhårdt på deres gård, hver evig eneste dag.

Det eneste udstyr de havde til at pløje deres mark var én plov og kun én hest.

Men en dag løb hesten væk.

“Hvor er det dog forfærdeligt!” Sagde hans naboere. “Hvor er du uheldig.”

“Hvem ved, om det er uheldigt eller heldigt,” svarede landmanden.

En uge senere kom hesten retur. Den havde 5 vilde heste med sig og de løb alle sammen ind i landmandens lade.

“Hvor er du er dog heldig!” Sagde naboerne til landmanden.

“Heldigt? Uheldigt? Hvem ved?” Svarede landmanden. Til hans naboers meget undrende ansigtsudtryk.

Næste dag forsøgte hans søn at tæmme en af de vilde heste. Han faldt af hesten, fløj direkte ned i jorden, og brækkede sit ben.

“Hvor er det forfærdeligt! Hvor er du uheldig.”

“Uheldigt? Heldigt? Hvem ved?”

En dag kom hæren til landsbyen. Alle sunde og raske unge mænd skulle i krig.

Kun landmandens søn blev sorteret fra. Hvorfor? På grund af hans brækkede ben.

“Heldigt? Uheldigt? Hvem ved?”

Hvad er den primære takeaway fra historien?

Det som du føler er et et problem, er måske en god ting. Det som på overfladen føles heldigt, ender måske i det stik modsatte.

Alle slags problemer, fiaskoer, nederlag handler kun om én ting: Hvilken betydning vælger du at give dem.

Lyder det fjollet? Det er det ikke.

Lad mig vise dig, hvordan du omdanner et nederlag til en styrke. Og, det handler ikke om kun at se positivt på tingene (det kan skade mere end det gavner).

HVORDAN DU OMFORMULERER ET NEDERLAG TIL EN STYRKE

Der er kun én grund til, at du føler, at du har fejlet: Dit endelige resultat matcher ikke det resultat, som du havde håbet på at opnå.

Det simpelt i teorien, men en smule sværere i praksis. Fordi hvordan overvinder du egentlig følelsen af at fejle?

Det er simpelt: Du omformulerer problemet.

Det kan lyde for simpelt eller luftigt. Hovedsagen er, at det virker.

Lad mig forklare hvad jeg mener.

Når du omformulerer et problem (eller et nederlag), finder din hjerne nogle nye svar. Du har stensikkert allerede oplevet flere episoder i, hvordan dit fokus påvirker dig.

Et godt eksempel er, når vi drømmer om at få børn. Fra den ene dag til den anden, er der lige pludselig barnevogne overalt!

Eller når vi overvejer at købe et bestemt bilmærke. På magisk vis, så er der pludselig tonsvis af præcis det bilmærke på vejene.

Dine nederlag fungerer på samme måde. Er du fokuseret på, hvor dårligt tingene står til, så afgrænser du din hjerne fra at finde en ny løsning.

Min mentor sagde til mig engang:

Brug 10% af tiden på problemet, og 90% på løsningen. Click To Tweet

I stedet for at, at du lader dit problem tage kontrol over dig. Tag kontrol over problemet og brug det til at lære dig noget nyt.

For eksempel:

Du har et mål om at tabe 10 kg inden for en bestemt dato. Du har levet og åndet 100% efter en ultra striks og stram kostplan.

Dagen kommer, hvor du skal tjekke din vægt.

Du står op og mærker dit kolde gulv under fødderne. Du går håbefuldt ud mod badeværelset og din badevægt. Du træder op på vægten, og ser tallene stige stille og roligt…

Resultatet?

Kun minus 5 kg!?

Reaktionen som følger er typisk:

“FOR HELVED! JEG HAR LEVET EFTER DEN F*CKING KOSTPLAN PRÆCIS SOM JEG SKULLE, MEN ALLIGEVEL HAR MIN VÆGT IKKE RYKKET SIG EN SKID. SÅ KAN DET FANDME OGSÅ VÆRE LIGEMEGET!”

Stensikkert en hæslig følelse og situation.

Men, hvad ville der ske, hvis du kunne ændre dit fokus? Hvad hvis det resultat egentlig var, præcis hvad du havde brug for?

Inden du afviser den idé fuldstændig, er du nødt til, at være åben for en ny måde at tænke på. Fordi, hvis du skal vende et nederlag til en styrke, er du nødt til at være brutalt ærlig overfor dig selv.

Hvis du kan genkende reaktionen jeg beskrev lige før. Vil den så egentlig hjælpe på dit humør, på situationen, eller dit resultat?

Selvfølgelig ikke.

Men den strategi du lærer om et øjeblik, VIL HJÆLPE DIG, med at vende et nederlag til en styrke. I promise you!

Ligesom alt andet, kræver omformulering af nederlag konstant øvelse. Heldigvis er dine negative tanker ikke andet end en vane.

Og dine vaner kan du altid ændre.

Forestil dig en fredag aften. Du sætter dig ned i din sofa efter en lang og hård uge. Chips i den ene hånd. Cola zero i den anden.

Hvis den rutine har stået på de sidste mange måneder, så kan du vidst godt tillade dig at kalde det en vane?

Dine negative tanker er præcis ligesom cola og chips eksemplet. Jo oftere du får negative tanker, desto flere af dem får du.

Handler strategien så kun om at tænke positivt?

Nej. Heldigvis ikke.

Selvom en positiv tankegang og omformulering af problemet minder om hinanden, så er der nogle markante ulemper, hvis du tvinger dig selv til at tænke positivt.

Det kan faktisk gøre mere skade end gavn.

I stedet for. Forestil dig, at dit problem er ligesom et prisme.

Dispersive Prism Illustration by Spigget

Afhængig af, hvordan du drejer det får du et nyt billede. Drejer du det lidt mere, kommer der noget andet, eller noget tredje.

Se på dine nederlag ligesom et prisme. I princippet ser du det samme, men på 10 forskellige måder.

Så med prisme strategien i mente. Hvordan omformulerer du så dit nederlag i praksis?

Det er nemt nok at sige, at du kun skal fokusere på noget andet. Men hvis det ikke virker, hvordan griber du det an på med mere strategisk approach?

FIASKO-TIL-SUCCES STRATEGIEN: 3 TRIN TIL AT OVERVINDE ET NEDERLAG

Vil du have succes i dit liv, skal du forberede dig på at fejle. Winston Churchill sagde:

“Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm.”

Det tog mig lang tid at lære, og jeg lærer stadigvæk.

Det krævede blod, sved, tårer, og mange søvnløse nætter med tanker der fløj ind og ud af hovedet på mig. Alle de frustrationer endte med, at jeg udviklede en strategi til at overvinde mine egne nederlag.

Og idag vil jeg gerne dele den strategi med dig.

Strategien hedder “Fiasko-til-Succes Strategien” og den består af 3 trin:

  1. Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er
  2. Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats
  3. Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er

Når jeg siger “acceptér situationen”, mener jeg ikke at du skal få dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er aldrig en produktiv følelse, den får dig kun til at få det dårligt.

Jo før du accepterer, at du ikke har nået dit mål, desto nemmere kan du lave en ny plan for at nå det denne gang.

En dårlig strategi er, at fokusere på, at du har fejlet.

Et bedre fokus er, at finde ud af, hvor det gik galt.

Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats

Ligesom trin #1, så handler trin #2 ikke om at dømme dig selv. Men, du er nødt til at tage et kritisk blik på din indsats.

Spørg til dig selv: “Okay, den strategi virkede ikke. Hvor i processen gik det galt?

Der kan være masser af forskellige årsager til det. Igen, dit mål er ikke at dømme dig selv. Dit mål er, at finde ud af, hvor i processen det gik galt.

Find den hvide kittel frem. Du skal til at finde din indre forsker frem og vurdere hele processen systemastisk.

De følgende spørgsmål, er god inspiration til at finde ud af, hvorfor du missede dit mål:

  • Var tidsrammen for kort?
  • Var målet urealistisk?
  • Var målet ikke vigtigt nok for dig? I så fald, hvorfor ikke?
  • Havde du ikke planlagt det godt nok i din kalender?
  • Har du brug for nogen, som kan holde dig i ørene?

Læg mærke til, hvilket fokus spørgsmålene har. Hvad er ligheden mellem dem allesammen? De fokuserer kun på det, som du selv kan kontrollere.

I stedet for at skyde skylden på tid, penge, eller andre personer lægger du alt dit fokus på det, som du selv er i stand til at kontrollere.

Hvis dit fokus ligger på alt hvad du mangler, finder du ikke nye løsninger.

Når du vurderer din indsats, brug filosofien:

“Stil et dårligt spørgsmål, få et dårligt svar. Stil et godt spørgsmål, få et godt svar.”

Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Tredje og sidste trin: Justér og tag action på dit mål, igen!

Efter trin #1 og #2 burde du have en bedre forståelse for, hvad der gik galt. Baseret på den viden skal du justere din plan, så du får bedre succes med dit mål.

Lad os sige, at du har et mål om at smide 10 kg. På dagen, hvor du skulle have tabt 10 kg har du kun tabt 5 kg.

Er det en fiasko?

Det kan føles sådan, hvis dit eneste succeskriterium var at tabe 10 kg.

Men, hvad hvis du kigger på dit mål gennem prisme strategien? Hvad kan du lære af dit resultat? Hvad kunne der være godt ved det?

En bedre strategi ville være, at dele dit mål op i mindre bidder.

For eksempel:

  • Strategi A: Fokusér på at tabe det første kg indenfor dato X. Det næste kg inden for dato Y. Det tredje kg indenfor dato Z. Osv, osv, osv
  • Strategi B: Fokusér på processen og ikke på slutmålet. Hvilke nye vaner skal du opbygge for at nå dit mål? Skal du ændre din kost? Træne mere? Lad dine nye vaner være dit mål, så de automatisk får dig mod dit slutmål

Jo flere små succesoplevelser du får, desto nemmere opnår du de storre. I virkeligheden kan du aldrig nå de store succesoplevelser, hvis du ikke får de små først.

Der er også en risiko ved, at sætte urealistiske eller dårligt formulerede mål. Hvis du aldrig opnår de mål du sætter, kan du opbygge et billede af dig selv som en person “der altid fejler”.

Måden du omtaler dig selv på, bliver i sidste ende hvem du er.

Har du nogensinde drømt om nogen du kender, som du blev uvenner med i din drøm? Og da du vågnede havde du de samme følelser?

Det er præcis derfor, at måden du omtaler dig selv på ender med at blive virkelighed. Hvis Omtaler du dig selv som en “doven person”, ender du med at blive en “doven person.”

Hvis du konstant fejler med at nå dine mål, kan du opbygge en følelse af, at det er sådan du er. Og hvis det er sådan “du er” er det markant sværere for dig at ændre.

Konklusion

At sætte mål (og nå dem) er ligesom at lære at cykle. Du bliver bedre desto flere mål du sætter og efterfølgende evaluerer på, (1) hvorfor du nåede dem, eller (2) missede dem på målstregen.

Så næste gang du bliver fanget i den negative tankespiral, ved du præcis hvordan du overkommer den. Brug “Fiasko-til-Succes Strategien”:

  1. Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er
  2. Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats
  3. Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Vil du have flere strategier til, hvordan du får mere selvtillid og når dine mål? Jeg har et 100% gratis kursus, som du kan få direkte adgang til i dag.

Du får 5 dages undervisning, over 1 times HD video, og kursusmaterialer (100% gratis).

I kurset lærer du:

  • Hvorfor tid ikke er noget du har, men noget du skaber (plus teknikker til at skabe det, hver uge)
  • Teknikker til at mindske dit stress niveau indenfor 7 dage
  • Hvordan du opbygger en uigennemtrængelig mental styrke
  • De vigtigste 80 % bag al succes i dit liv (og hvordan du udnytter det maksimalt)
  • Hvordan du opbygger mængder af massiv selvtillid
  • Og meget, meget mere…

Skriv dit navn og e-mail op herunder og du får direkte adgang. Jeg glæder mig til at se dig i kurset.