Brutale sandheder: Vægttabslektioner fra mit (katastrofale) samarbejde

Lad mig fortælle dig en kort historie om et samarbejde jeg havde med en af mine kammerater.

Lad os bare sige, at vi ikke har talt sammen i over 1 år.

Så, min kammerat og jeg havde gået med tanken om, at vi ville starte en ny business sammen.

Vi var igennem… tjah, jeg ved sgu snart ikke hvor mange forskellige idéer… vi talte med jobcentre for at få research… vi brainstormede på whiteboards i flere uger… indtil vi til sidst besluttede os for, at vi ville coache ambitiøse ledere til at blive endnu dygtigere ledere.

Her var 2 problemer vi stod overfor:

  1. Vi gad ikke finde kunder i DK, fordi vi ville nå så mange mennesker som muligt. Så vi lavede al materialet på engelsk
  2. “Er vi overhovedet gode nok til at coache folk på engelsk?”

Anyways, vi brugte dage, uger, måneder (i virkeligheden brugte vi over 1 år) … og jeg havde konstant en nagende fornemmelse i baghovedet, at vi fokuserede vores energi på det helt forkerte sted.

Kender du den følelse?

Det var der, at det gik op for mig, at vi gjorde tingene i den helt forkerte rækkefølge.

For eksempel, vi brugte flere dage på, at kigge på et kontor — “fordi man skal da selvfølgelig have et kontor, ik’?”

Vi satter møder op. Vi brugte masser af transport tid. Og vi så en masse flotte kontorer.

Vi var så snotdumme. Hvorfor? Fordi vi ikke havde nogen penge til rent faktisk at leje et kontor. DET VAR TOTALT SPILD AF TID!!!

Så jeg besluttede mig for, at gå “back to basics.”

I stedet for at fokusere på alle de nye ting, for eksempel at kigge på et kontor, så fokuser på de ting der virkelig gør en forskel.

I sidste ende valgte jeg at stoppe samarbejdet med min kammerat. Men jeg er glad for, at vores samarbejde stoppede.

Fordi det var et perfekt eksempel på, hvordan vi kan stirre os blinde på nye ting… men som i virkeligheden ikke ændrer en flyvende papfis i vores liv.

Lad mig give dig et andet perfekt eksempel:

Hvor mange nye kure, diæter eller træningsplaner er du stødt på i den sidste måned? Det sidste halve år?

De er nye. De er spændende. Og de virker som løsningen der endelig får os i mål med vores vægttab.

Men den ubehagelige sandhed er, desværre, at hvis de virkelig var løsningen… så havde vi allesammen ingen problemer med at rende rundt i badetøj uden at skulle suge maven ind.

Lad os et kort øjeblik gå “back to basics” med dit vægttab.

Svar ærligt på de 3 spørgsmål:

  1. Får du minimum 7-8 timers søvn, hver dag, uden at fejle?
  2. Spiser du grøntsager til 80% af alle dine måltider?
  3. Styrketræner du 2-3 gange om ugen?

Hvis du ikke svarede ja til alle 3 spørgsmål, så lad være med at bruge flere penge på nye diæter. Det er spild af din tid, dit fokus og din energi.

De 3 ting er dit fundament, simpelt.

Og hvis dit fundament ikke er på plads er der ingen kure, diæter, eller smarte træningsplaner “der vil give dig et smil på læben” i hele verden der vil gøre en forskel.

I stedet, fokusér på det der virkelig betyder noget. (Hint: det er aldrig nye kure eller diæter.)

Det var en hård periode for mig da jeg arbejdede sammen med min kammerat. Og der var mange, mange gange, hvor jeg var pisse irriteret. Men det var en af de bedste ting, der kunne være sket for mig.

Jeg vil gerne videregive min erfaring til dig.

Hvis du vil se flere strategier som mine private klienter bruger, så brug et par minutter på at se videoen jeg har sat sammen til dig her:

Du lærer præcis den samme strategi som mine private klienter går igennem når de starter et samarbejde med mig.