Slår dit supermarked dig langsomt ihjel?

En af mine yndlingsbeskæftigelser er, at læse såkaldte “eksperters,” udtalelser om, hvordan vi får styr på vores sundhed. Oftest fordi det de siger, er noget forbandet sludder.

Jeg stødte på en artikel på BT.dk, som handler om, hvordan supermarkeder slår os ihjel. Artiklen tager udgangspunkt i en kostvejleders kommentar i en artikel i Berlingske. Se her.

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, der ikke er egnet som føde.

[…] du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du,’ skriver Marie Raes og sammenligner de sukker-afhængige med alkoholikere og storrygere.’

Har hun ret? Er vi alle sammen underlagt de grådige, manipulerende, og onde supermarkeder?

Både ja og nej. Lad os tage to eksempler:

Når du står i en sko butik og beslutter dig for, at købe nogle nye sko, sker det i den forreste del af din hjerne (din præfrontale cortex). Her er du helt bevidst om, hvad du laver.

Men har du nogensinde spist en pose chips foran fjernsynet, og så lige pludselig var posen væk, uden du opdagede det? Den form for “autopilot,” eller vane sker i et helt andet sted i din hjerne (basalganglier).

Problemet?

Hele processen sker fuldstændig ubevidst. Det er derfor, at vi har så svært ved, at ændre dårlige vaner bevidst. Og dit supermarked bruger det mod dig.

Har du lagt mærke til, at når du går ind i et supermarked, så drejer du næsten altid til højre når du er kommet ind i butikken? Og du går typisk også forbi kasseområdet på vej ind? Og grøntsags området ligger altid i starten af butikken?

Læg mærke til det næste gang du handler ind, det er ret fascinerende.

Betyder det så, at den kære kostvejleder Marie Raes, har ret?

HELL NO!

Selvfølgelig spiller supermarkederne på alle tangenter i vores psykologi, vores vaner og vores cravings. De ved præcis, hvad de skal gøre, så du køber den ekstra slikpose med hjem. De har forsket i vores købevaner i mere end 50 år.

Men at sige at du ikke har nogen fri vilje… det er noget forbandet sludder.

Et godt eksempel er, når du ender derhjemme med en pose chips, og du undrer dig over, hvordan den er havnet i din kurv… og på kassebåndet… og i din pose på vej hjem. Det er ikke andet end en vane.

Og kan du ændre en vane? Ja, selvfølgelig. Er det hårdt arbejde? Ja for satan!

Men at skyde skylden på supermarkederne, er ikke en skid andet end at tørre sine hænder. Det svarer til at sige, “Det er ikke min skyld, det er alle de andre.”

Det er noget fucking bullshit.

Du har masser af fri vilje. Selv hvis hun prøvede, så kan Marie Raes ikke tage den fra dig. Og det er nemmere end du tror.

Start med at fokusere på, hvad du kan kontrollere. Og alt det, som du ikke kan kontrollere? Glem det.

Ting du har kontrol over:

  • Den betydning du giver alt det, som sker omkring dig
  • Hvad du vælger at skrive på din indkøbsliste (og hårdnakket holder fast i at overholde)
  • De mennesker som du vælger at bruge det meste af din tid sammen med

Ting du ikke har kontrol over:

  • Hvordan vejret bliver i morgen
  • Andre mennesker og deres måde at være på
  • Supermarkeder og hvordan de bruger psykologi til at påvirke dig

Læs hele artiklen: https://www.bt.dk/forbrug/marie-tordner-mod-supermarkeder-i-er-skyld-i-at-danskere-doer

Nu har jeg et spørgsmål til dig:

Hvad tænker du?

Er det supermarkedernes skyld, at vores sundhed bliver dårligere? Eller er det et andet problem, som vi burde fokusere på i stedet?

Fortæl mig om i kommentarfeltet forneden. Jeg læser alle kommentarer.

3 ting som ændrede mit liv (og som kan ændre dit)

Lynhurtigt indlæg. Jeg vil gerne dele 3 godbidder med dig, som jeg tror du får glæde af.

Jeg har ikke noget at sælge. Kun nogle af de bedste ting, som jeg er stødt på her på det sidste.

1. [Bog] Extreme Ownership – How U.S. Navy SEALs Lead and Win. Sindssygt spændende bog om, hvordan du opbygger mere succes i dit liv. Det handler om at tage ekstremt ejerskab i alt hvad du laver. Ikke kun ejerskab, “ekstremt ejerskab!”

Alt fra din kost, din træning, dit arbejde, dit forhold… alting.

Når du tager ekstremt ejerskab, er det ikke et spørgsmål om dit liv ændrer sig til det bedre. Det er kun et spørgsmål om hvornår. Så læs den bog, nu!

(Jeg får ingenting ved at anbefale bogen til dig.)

2. [Podcast] How to Make Yourself Immune to Pain | David Goggins on Impact Theory. Wow. Wow… Den mand her. Han er for VILD! David Goggins er muligvis indbegrebet af ægte mental styrke.

Han er den eneste, som har gennemført både U.S. Navy SEALs, U.S. Army Rangers og Air Force Tactical Air Controller Training. Og nå ja. Han har den tidligere verdensrekord i flest pull-ups på 24 timer med 4.030 gentagelser!

Han er en seriøs badass!

Da han var barn, var han en usikker og overvægtig sort dreng, som levede i frygt for KKK medlemmerne i den by han boede i. Men alligevel, opgraderede han sin krop, sit mindset og sit liv. Jeg har hørt det interview 4 gange so far, så godt er det!

3. [Podcast] Kyle Cease: Use Humor to Overcome Fear. Et interessant interview om, hvordan du omdanner din frygt til noget du elsker. Han taler om, hvorfor det er vigtigt at elske det du frygter og den store illusion som holder os tilbage fra føle ægte lykke, og meget mere.

Omkring 24:00 minutter i interviewet lærer du en sætning, til at overvinde din frygt med det samme.

Håber du får glæde af dem.

Har du nogle spændende interviews, bøger, blogs, eller Instagram profiler du følger og kan anbefale?

Skriv en kommentar til indlægget, jeg vil gerne høre, hvad du også synes er spændende. Måske kan de over 1.000 andre mennesker på mit nyhedsbrev også få glæde af din anbefaling.

Sådan ændrer du (permanent) dine dårlige vaner

Her er dagens spørgsmål:

“Hvordan ændrer jeg mine dårlige vaner, og holder dem ved lige?”

Godt spørgsmål.

Fordi, hvordan ændrer vi egentlig vores dårlige vaner? Hvor mange af os, kæmper egentlig med at ændre vores dårlige vaner tror du?

Os alle sammen!

  • Vi ender på sofaen, i stedet for at komme ned og træne
  • Vi spiser junkfood, i stedet for at lave mad selv
  • Vi drikker sodavand, i stedet for at drikke vand

Vi havner i den her klassiske situation hvor vi godt ved, at vi burde ændre en vane.

Men vi får det aldrig gjort. Og vi aner heller ikke, hvordan vi skal gøre det.

Vi har en tendens til at satse på, at vores dårlige vaner løser sig selv (det håber vi i hvertfald på).

Men sandheden er:

Hvis du kun satser på, at ændre en vane. Så kommer det aldrig til at ske.

Men heldigvis.

Måden du ændrer dine vaner på, både de gode og de dårlige, er i princippet ret let, når først du ved hvordan.

I dag lærer du en 3-trins teknik, som: (1) Lærer dig, hvad grunden er til din dårlige vane, og (2) hvordan du ændrer den (og holder den).

Hvad er den egentlige årsag til dine dårlige/gode vaner?

Alle dine vaner, både de gode og dårlige, består af 3 elementer:

  • En aftrækker (cue)
  • En adfærd (routine)
  • En belønning (reward)

Forskerne kalder det et “vaneloop.”

CreditCharles Duhigg

Aftrækker:

Første del af din vane er din aftrækker.

Helt basalt, så betyder det: den ting, som får dig til at begynde din vane.

Det kan være, når du går ind af din hoveddør, møder ind på arbejdet, eller taler med en bestemt person.

Adfærd:

Anden del, er din adfærd. Hvad er det helt præcis du gør?

Måske er det du ryger en smøg, drikker kaffe, snerrer af din kæreste, eller måske bekymrer dig over småting.

Din adfærd er det, som vi typisk kalder vores “dårlige vane”.

Men, din vane består af mere end bare din adfærd (og en aftrækker).

Den består også af en eller anden form for belønning:

Belønning:

Tredje og sidste del af din vane er din belønning.

Hvad er det, du opnår ved din adfærd?

En belønning kan være alt fra at du føler dig afslappet, eller følelsen af kontrol.

Eller, det kan også være noget så simpelt, at du vil undgå at kede dig.

Eksempel på et vaneloop:

Lad os tage et eksempel med en person som ryger.

De fleste kan relatere til eksemplet, også selvom de ikke ryger.

  • Aftrækker > Frokostpausen slutter
  • Adfærd > Man følges med sine kollegaer udenfor, og ryger en smøg
  • Belønning > Belønningen er fuldstændig individuel. Men, en belønning kan være alt fra en følelse af afslapning, en følelse af kontrol, eller følelsen af et socialt element

Grunden til at en kold tyrker, næsten altid, fejler

Der er en essentiel detalje, du skal kende, hvis du vil ændre en dårlig vane:

Du kan ikke “slette” en dårlig vane.

Du kan kun erstatte den med noget andet.

Det er derfor, at en kold tyrker oftest ender med, at du fejler.

Hvorfor?

Fordi du fjerner både din aftrækker, din adfærd, og din belønning i dit vaneloop.

Når du går kold tyrker vil din hjerne hele tiden “crave” din vane. Også selvom, du godt ved, at det er en virkelig dårlig vane!

Så derfor, i stedet for at gå kold tyrker, skal du fokusere på kun at ændre ét element i dit vaneloop.

Det vil altid give dig mere succes, både shortterm, men også longterm.

Hvordan bruger du vaneloopet, til at ændre en dårlig vane?

Vaneloopet: 3 spørgsmål til at ændre dine vaner

Spørg dig selv:

  • Spørgsmål 1: “Hvornår får jeg mine cravings? Hvornår begynder jeg, at tænke på det?”
  • Spørgsmål 2: “Hvad lavede jeg i det øjeblik, jeg begyndte at få mine cravings? Eller, hvornår begyndte jeg, at tænke på min dårlige vane?”
  • Spørgsmål 3: “Hvad er min umiddelbare belønning ved min vane?”

Så i stedet for, at gå kold tyrker. Start med at erstatte ét element i dit vaneloop.

Det er den mest holdbare måde du ændrer din dårlige vane. Og får succes på den lange bane-

Eksperimentér med, din nuværende adfærd og erstat den med noget nyt.

Konklusion

Nogle gange, er det ikke din “adfærd”, som du craver.

Nogle gange craver du et afbræk fra dit arbejde. Måske craver du noget socialt. Eller måske craver du noget afslappende.

Altsammen forklædt som en “dårlig vane”.

Næste gang: I stedet for, at du går fuldstændig kold tyrker, så start med isolere hver enkelt del i dit vaneloop.

Det får du markant større succes med.

VIl du have flere teknikker til, hvordan du får bugt med de dine dårlige vaner, til hvordan du får mere selvtillid, og hvordan du opbygger mere fysisk styrke.

Så har jeg et rigtig spændende kursus, som er 100% gratis, og som hedder “LEVE SOM EN VINDER: Hvordan du får mere overskud og livsglæde på 5 dage“.

Du får teknikker til, hvordan du opbygger en større tro på dig selv, hvordan du bliver mere produktiv, og hvordan du bliver mere fysisk og mentalt stærk.

Skrive dig op via linket herunder. Du får direkte og gratis adgang til kurset med det samme.

Sådan overvinder du et nederlag i 3 simple trin

Ræk poten i vejret, hvis du elsker at fejle!

Okay, det er de færreste af os, som ligefrem elsker følelsen af at fejle. Og når vi havner i et nederlag bruger vi ofte udtryk som:

  • “Så kan det fandme også være ligemeget”
  • “Jeg skal bare tage mig lidt mere sammen”
  • “Måske er det bare ikke meningen, at jeg skal nå mit mål”

Den slags følelser er ikke produktive og hjælper os ikke fremad. Vi ender med at sidde fast i vores gamle mentale historier og et negativt fokus.

I dag vil jeg lære dig en strategi, som gør dig i stand til at overvinde følelsen af et nederlag (og vende det til en styrke).

Inden vi dykker ned i strategien, skal vi først en tur forbi Kina (og en af mine yndlingshistorier).

HVAD EN KINESISK HISTORIE OM EN (HELDIG) LANDMAND KAN LÆRE DIG OM NEDERLAG

Historien starter hos en kinesisk landmand og hans søn. De arbejdede benhårdt på deres gård, hver evig eneste dag.

Det eneste udstyr de havde til at pløje deres mark var én plov og kun én hest.

Men en dag løb hesten væk.

“Hvor er det dog forfærdeligt!” Sagde hans naboere. “Hvor er du uheldig.”

“Hvem ved, om det er uheldigt eller heldigt,” svarede landmanden.

En uge senere kom hesten retur. Den havde 5 vilde heste med sig og de løb alle sammen ind i landmandens lade.

“Hvor er du er dog heldig!” Sagde naboerne til landmanden.

“Heldigt? Uheldigt? Hvem ved?” Svarede landmanden. Til hans naboers meget undrende ansigtsudtryk.

Næste dag forsøgte hans søn at tæmme en af de vilde heste. Han faldt af hesten, fløj direkte ned i jorden, og brækkede sit ben.

“Hvor er det forfærdeligt! Hvor er du uheldig.”

“Uheldigt? Heldigt? Hvem ved?”

En dag kom hæren til landsbyen. Alle sunde og raske unge mænd skulle i krig.

Kun landmandens søn blev sorteret fra. Hvorfor? På grund af hans brækkede ben.

“Heldigt? Uheldigt? Hvem ved?”

Hvad er den primære takeaway fra historien?

Det som du føler er et et problem, er måske en god ting. Det som på overfladen føles heldigt, ender måske i det stik modsatte.

Alle slags problemer, fiaskoer, nederlag handler kun om én ting: Hvilken betydning vælger du at give dem.

Lyder det fjollet? Det er det ikke.

Lad mig vise dig, hvordan du omdanner et nederlag til en styrke. Og, det handler ikke om kun at se positivt på tingene (det kan skade mere end det gavner).

HVORDAN DU OMFORMULERER ET NEDERLAG TIL EN STYRKE

Der er kun én grund til, at du føler, at du har fejlet: Dit endelige resultat matcher ikke det resultat, som du havde håbet på at opnå.

Det simpelt i teorien, men en smule sværere i praksis. Fordi hvordan overvinder du egentlig følelsen af at fejle?

Det er simpelt: Du omformulerer problemet.

Det kan lyde for simpelt eller luftigt. Hovedsagen er, at det virker.

Lad mig forklare hvad jeg mener.

Når du omformulerer et problem (eller et nederlag), finder din hjerne nogle nye svar. Du har stensikkert allerede oplevet flere episoder i, hvordan dit fokus påvirker dig.

Et godt eksempel er, når vi drømmer om at få børn. Fra den ene dag til den anden, er der lige pludselig barnevogne overalt!

Eller når vi overvejer at købe et bestemt bilmærke. På magisk vis, så er der pludselig tonsvis af præcis det bilmærke på vejene.

Dine nederlag fungerer på samme måde. Er du fokuseret på, hvor dårligt tingene står til, så afgrænser du din hjerne fra at finde en ny løsning.

Min mentor sagde til mig engang:

Brug 10% af tiden på problemet, og 90% på løsningen. Click To Tweet

I stedet for at, at du lader dit problem tage kontrol over dig. Tag kontrol over problemet og brug det til at lære dig noget nyt.

For eksempel:

Du har et mål om at tabe 10 kg inden for en bestemt dato. Du har levet og åndet 100% efter en ultra striks og stram kostplan.

Dagen kommer, hvor du skal tjekke din vægt.

Du står op og mærker dit kolde gulv under fødderne. Du går håbefuldt ud mod badeværelset og din badevægt. Du træder op på vægten, og ser tallene stige stille og roligt…

Resultatet?

Kun minus 5 kg!?

Reaktionen som følger er typisk:

“FOR HELVED! JEG HAR LEVET EFTER DEN F*CKING KOSTPLAN PRÆCIS SOM JEG SKULLE, MEN ALLIGEVEL HAR MIN VÆGT IKKE RYKKET SIG EN SKID. SÅ KAN DET FANDME OGSÅ VÆRE LIGEMEGET!”

Stensikkert en hæslig følelse og situation.

Men, hvad ville der ske, hvis du kunne ændre dit fokus? Hvad hvis det resultat egentlig var, præcis hvad du havde brug for?

Inden du afviser den idé fuldstændig, er du nødt til, at være åben for en ny måde at tænke på. Fordi, hvis du skal vende et nederlag til en styrke, er du nødt til at være brutalt ærlig overfor dig selv.

Hvis du kan genkende reaktionen jeg beskrev lige før. Vil den så egentlig hjælpe på dit humør, på situationen, eller dit resultat?

Selvfølgelig ikke.

Men den strategi du lærer om et øjeblik, VIL HJÆLPE DIG, med at vende et nederlag til en styrke. I promise you!

Ligesom alt andet, kræver omformulering af nederlag konstant øvelse. Heldigvis er dine negative tanker ikke andet end en vane.

Og dine vaner kan du altid ændre.

Forestil dig en fredag aften. Du sætter dig ned i din sofa efter en lang og hård uge. Chips i den ene hånd. Cola zero i den anden.

Hvis den rutine har stået på de sidste mange måneder, så kan du vidst godt tillade dig at kalde det en vane?

Dine negative tanker er præcis ligesom cola og chips eksemplet. Jo oftere du får negative tanker, desto flere af dem får du.

Handler strategien så kun om at tænke positivt?

Nej. Heldigvis ikke.

Selvom en positiv tankegang og omformulering af problemet minder om hinanden, så er der nogle markante ulemper, hvis du tvinger dig selv til at tænke positivt.

Det kan faktisk gøre mere skade end gavn.

I stedet for. Forestil dig, at dit problem er ligesom et prisme.

Dispersive Prism Illustration by Spigget

Afhængig af, hvordan du drejer det får du et nyt billede. Drejer du det lidt mere, kommer der noget andet, eller noget tredje.

Se på dine nederlag ligesom et prisme. I princippet ser du det samme, men på 10 forskellige måder.

Så med prisme strategien i mente. Hvordan omformulerer du så dit nederlag i praksis?

Det er nemt nok at sige, at du kun skal fokusere på noget andet. Men hvis det ikke virker, hvordan griber du det an på med mere strategisk approach?

FIASKO-TIL-SUCCES STRATEGIEN: 3 TRIN TIL AT OVERVINDE ET NEDERLAG

Vil du have succes i dit liv, skal du forberede dig på at fejle. Winston Churchill sagde:

“Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm.”

Det tog mig lang tid at lære, og jeg lærer stadigvæk.

Det krævede blod, sved, tårer, og mange søvnløse nætter med tanker der fløj ind og ud af hovedet på mig. Alle de frustrationer endte med, at jeg udviklede en strategi til at overvinde mine egne nederlag.

Og idag vil jeg gerne dele den strategi med dig.

Strategien hedder “Fiasko-til-Succes Strategien” og den består af 3 trin:

  1. Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er
  2. Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats
  3. Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er

Når jeg siger “acceptér situationen”, mener jeg ikke at du skal få dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er aldrig en produktiv følelse, den får dig kun til at få det dårligt.

Jo før du accepterer, at du ikke har nået dit mål, desto nemmere kan du lave en ny plan for at nå det denne gang.

En dårlig strategi er, at fokusere på, at du har fejlet.

Et bedre fokus er, at finde ud af, hvor det gik galt.

Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats

Ligesom trin #1, så handler trin #2 ikke om at dømme dig selv. Men, du er nødt til at tage et kritisk blik på din indsats.

Spørg til dig selv: “Okay, den strategi virkede ikke. Hvor i processen gik det galt?

Der kan være masser af forskellige årsager til det. Igen, dit mål er ikke at dømme dig selv. Dit mål er, at finde ud af, hvor i processen det gik galt.

Find den hvide kittel frem. Du skal til at finde din indre forsker frem og vurdere hele processen systemastisk.

De følgende spørgsmål, er god inspiration til at finde ud af, hvorfor du missede dit mål:

  • Var tidsrammen for kort?
  • Var målet urealistisk?
  • Var målet ikke vigtigt nok for dig? I så fald, hvorfor ikke?
  • Havde du ikke planlagt det godt nok i din kalender?
  • Har du brug for nogen, som kan holde dig i ørene?

Læg mærke til, hvilket fokus spørgsmålene har. Hvad er ligheden mellem dem allesammen? De fokuserer kun på det, som du selv kan kontrollere.

I stedet for at skyde skylden på tid, penge, eller andre personer lægger du alt dit fokus på det, som du selv er i stand til at kontrollere.

Hvis dit fokus ligger på alt hvad du mangler, finder du ikke nye løsninger.

Når du vurderer din indsats, brug filosofien:

“Stil et dårligt spørgsmål, få et dårligt svar. Stil et godt spørgsmål, få et godt svar.”

Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Tredje og sidste trin: Justér og tag action på dit mål, igen!

Efter trin #1 og #2 burde du have en bedre forståelse for, hvad der gik galt. Baseret på den viden skal du justere din plan, så du får bedre succes med dit mål.

Lad os sige, at du har et mål om at smide 10 kg. På dagen, hvor du skulle have tabt 10 kg har du kun tabt 5 kg.

Er det en fiasko?

Det kan føles sådan, hvis dit eneste succeskriterium var at tabe 10 kg.

Men, hvad hvis du kigger på dit mål gennem prisme strategien? Hvad kan du lære af dit resultat? Hvad kunne der være godt ved det?

En bedre strategi ville være, at dele dit mål op i mindre bidder.

For eksempel:

  • Strategi A: Fokusér på at tabe det første kg indenfor dato X. Det næste kg inden for dato Y. Det tredje kg indenfor dato Z. Osv, osv, osv
  • Strategi B: Fokusér på processen og ikke på slutmålet. Hvilke nye vaner skal du opbygge for at nå dit mål? Skal du ændre din kost? Træne mere? Lad dine nye vaner være dit mål, så de automatisk får dig mod dit slutmål

Jo flere små succesoplevelser du får, desto nemmere opnår du de storre. I virkeligheden kan du aldrig nå de store succesoplevelser, hvis du ikke får de små først.

Der er også en risiko ved, at sætte urealistiske eller dårligt formulerede mål. Hvis du aldrig opnår de mål du sætter, kan du opbygge et billede af dig selv som en person “der altid fejler”.

Måden du omtaler dig selv på, bliver i sidste ende hvem du er.

Har du nogensinde drømt om nogen du kender, som du blev uvenner med i din drøm? Og da du vågnede havde du de samme følelser?

Det er præcis derfor, at måden du omtaler dig selv på ender med at blive virkelighed. Hvis Omtaler du dig selv som en “doven person”, ender du med at blive en “doven person.”

Hvis du konstant fejler med at nå dine mål, kan du opbygge en følelse af, at det er sådan du er. Og hvis det er sådan “du er” er det markant sværere for dig at ændre.

Konklusion

At sætte mål (og nå dem) er ligesom at lære at cykle. Du bliver bedre desto flere mål du sætter og efterfølgende evaluerer på, (1) hvorfor du nåede dem, eller (2) missede dem på målstregen.

Så næste gang du bliver fanget i den negative tankespiral, ved du præcis hvordan du overkommer den. Brug “Fiasko-til-Succes Strategien”:

  1. Trin #1: Accepter situationen: Den er bare hvad det er
  2. Trin #2: Tag et kritisk blik på din egen indsats
  3. Trin #3: Justér din plan så du får succes med dit mål

Vil du have flere strategier til, hvordan du får mere selvtillid og når dine mål? Jeg har et 100% gratis kursus, som du kan få direkte adgang til i dag.

Du får 5 dages undervisning, over 1 times HD video, og kursusmaterialer (100% gratis).

I kurset lærer du:

  • Hvorfor tid ikke er noget du har, men noget du skaber (plus teknikker til at skabe det, hver uge)
  • Teknikker til at mindske dit stress niveau indenfor 7 dage
  • Hvordan du opbygger en uigennemtrængelig mental styrke
  • De vigtigste 80 % bag al succes i dit liv (og hvordan du udnytter det maksimalt)
  • Hvordan du opbygger mængder af massiv selvtillid
  • Og meget, meget mere…

Skriv dit navn og e-mail op herunder og du får direkte adgang. Jeg glæder mig til at se dig i kurset.

Den Ultimative Guide Til Hvordan Du Gør Dine Mål Til Virkelighed

Hvorfor din comfort zone er det absolut farligste sted at bo

Jeg trænede på et tidspunkt en kvinde, lad os kalde hende Marie.

Jeg havde sat hende til at lave en øvelse, hvor hun skulle løfte en vægtstang 10 gange.

Ikke super avanceret, men hårdt på det tidspunkt i træningen.

At sige, at hun var presset er vidst at underdrive lidt.

Sveden haglede af hende og hun var nået til det punkt, hvor hun sendte mig “dræberblikket”.

Det er typisk en blanding af (1) “jeg hader dig lige nu Kristian og (2) men jeg gør hvad du siger alligevel.”

Efter 5 gentagelser sagde hun, “jeg kan altså virkelig ikke mere… det er alt for hårdt.”

Det var så her at min exceptionelle pædagogiske tilgang kom ind: “Det er noget forbandet sludder, selvfølgelig kan du klare de sidste! Let’s go!”

Efterfølgende skete der noget interessant:

Hun begyndte næsten at råbe og skrige, og bragede igennem hendes sidste 5 gentagelser. Der skal en hel del til, før jeg bliver slået ud af kurs, men lige den her havde jeg ikke set komme.

“8… 9… ooooooog 10!” råber hun og smider stangen hårdt ned på gulvet. Ca. 2 sekunder efter stangen ligger stille på gulvet, får hun et kæmpe “aha øjeblik” og det går op for hende, hvad hun egentlig lige har gjort.

“Ej… Det havde jeg virkelig ikke troet at jeg kunne”, sagde hun og kiggede med kæmpe store overraskede øjne på mig. “Nej, det ved jeg godt. Men du gjorde det alligevel! Pisse stærkt gået!” og der blev kvitteret med store high-fives og kæmpe smil.

Marie gik fra den session og følte sig som en vinder. Den ultra simple øvelse, blev en kæmpe succesoplevelse, som gjorde at hun rykkede sig hurtigere og hurtigere.

Men, uanset hvor simpel en øvelse kan være, så kan den udfordre vores comfort zone helt vanvittigt og vi skal overkomme nogle stærke mentale barrierer. Marie fik i ekstremt høj grad udfordret sin comfort zone, men det handlede ikke om at hun var i en farlig situation, men hendes hjerne skreg i hovedet på hende og sagde, at hun ikke ville kunne klare den øvelse.

Men lige så snart hun var trådt uden for sin comfort zone og kom ud på den anden side, opdagede hun, at hun kunne mere end hun selv troede. I Maries tilfælde, var det forholdsvis simpelt at komme ud af hendes comfort zone, men hvordan gør du det på andre tidspunkter, hvor du ikke lige har en vægtstang liggende?

Uanset om du vil have et nyt job, forhandle en højere løn, se lidt mere lækker ud i spejlet, afslutte et forhold, spørge personen du dater om I skal ses mere exclusive, eller føle dig mere fri, så kræver det, at du kommer ud af din comfort zone.

Til gengæld når du først lærer hvordan, så sker der noget magisk. Du tør prøve flere nye ting, svære samtaler bliver lettere, og du slipper for at føle dig begrænset af ting, som du førhen plejede at undgå fordi du var overbevist om, at du ikke ville kunne klare dem.

I dag vil jeg gerne forklare dig, hvorfor det er så svært at komme ud af vores comfort zone, og hvordan tingene ændrer sig til det bedre når du har lært hvordan du egentlig gør. Du får 6 ultra specifikke måder til, hvordan du nemt og hurtigt kan komme ud af din comfort zone — uden du nødvendigvis behøver bungee jumpe eller springe i faldskærm.

Lad os starte med, at finde ud af, hvorfor det er så svært at komme ud af den forbandede comfort zone.

Hvorfor er det så svært, at komme ud af vores comfort zone

Grunden til at vi allesammen har vores egen comfort zone er, fordi den giver os en følelse af tryghed, stabilitet, og noget vi kender. Brené Brown beskriver comfort zonen sådan her:

“Hvor vores usikkerhed, knaphed og sårbarhed minimeres – hvor vi tror, vi får adgang til nok kærlighed, mad, talent, tid og beundring. Hvor vi føler, har vi en vis kontrol.” — Brené Brown

Men din comfort zone er kun 1/3 af problemet og løsningen. I virkeligheden er der tre psykologiske stadier, som er essentielle at forstå, hvis du vil blive bedre til at komme ud af din comfort zone:


De tre psykologiske stadier.

Hvad betyder de tre stadier på helt normalt dansk?

Din comfort zone har du allerede styr på, men hvad med de to andre?

Når du giver dig i kast med noget nyt, det kan være en ny træningsøvelser, prøve en helt anden tøjstil, eller tage en svær snak med din chef, så har du stensikkert mærket sommerfugle i maven og du har trukket vejret lidt anderledes end du plejer. Hvorfor? Du har sat foden ind i din mest optimale performance zone.

Et andet navn for den zone er den optimale indlærings zone, hvor dine færdigheder bliver forbedret pga. den helt rigtige mængde stress i din krop. Yes, stress er ikke kun en dårlig ting! I virkeligheden er det essentielt, at du har en vis mængde stress, for rent faktisk at nå og lære noget nyt.

Farezonen er et område, hvor der opstår for meget stress i kroppen og din performance falder markant når først du havner herude. Not good.

Det mest ideelle område hvor du udvikler dig mest ligger lige akkurat på et sweet spot uden for din comfort zone, og med den helt rigtige mængde stress:

Du udvikler dig mest, når du er tilpas uden for din comfort zone og har en tilpas mængde stress.

Så hvis du vil lære noget nyt, uanset hvad det er, så skal du affinde dig med to ting: (1) Du skal ud af din comfort zone og (2) du kommer til at mærke en vis mængde stress i kroppen. Det realitetscheck er præcis den grund til, at så mange af os har så svært ved, at komme ud af deres comfort zone.

  • De ved godt, at de burde sige hej til den smukke pige i baren, men de gør det ikke
  • De ved godt, at de burde tage en snak med deres chef omkring en lønforhøjelse, men de gør det ikke
  • De ved godt, at de burde presse sig selv lidt hårdere til træning, men de gør det ikke
  • De ved godt, at de burde tage en svær samtale med deres kæreste, men de gør det ikke

Kender du den følelse — at du godt ved at du burde gøre XYZ, men du gør det ikke fordi du føler dig usikker på, hvad der kommer til at ske, hvis du giver det et forsøg? Hvorfor skal det være så forbandet svært at presse os selv ud af vores comfort zone?

Hvis du kender den følelse, så har du sikkert sagt til dig selv: “Hvor skal jeg starte?”, “Hvad skal jeg gøre?”, eller “Hvad skal jeg sige?”.

Fællesnævneren her: Frygt. Det er kun et spørgsmål om, at vi frygter hvad der måske vil ske, hvis vi giver os i kast med noget som er nyt for os.

Du kender sikkert allerede nogen, som kaster sig ud i hvad-som-helst, uanset hvad det er og de gør det uden at stoppe op og blive frustrerede — de gør det bare. Og så kender du sikkert også nogle andre, som aldrig tør prøve noget nyt, som de ikke føler sig 100% trygge ved i forvejen.

Men hvis du har svært ved, at komme ud af din comfort zone, betyder det så at du sidder fast for evigt?

Heldigvis ikke og tingene ændrer sig markant, når først du er kommet ud derfra. Lad os kigge på, hvordan tingene kan ændre sig for dig, når du lærer at kontrollere din comfort zone.

Fordelene ved at blive herre over din comfort zone

Ligesom Marie fra før, som flyttede sin comfort zone ved at gøre noget så simpelt som at løfte en tung stang, kan du gøre præcis det samme. At flytte din comfort zone behøver ikke være kompliceret — men selvom det måske er simpelt, så er det ikke nødvendigvis let.

Men når du kommer ud derfra opdager du helt automatisk, at du kan markant mere end du troede du kunne. Tænk over hvad der skete med Marie.

Da hun først blev presset ud over hendes comfort zone, opdagede hun at hun faktisk kunne mere end hun selv troede. Resultatet? Hun fik mere selvtillid og begyndte at presse citronen endnu mere, step by step.

Selvtillid er én ting du får ud af at sige “vi ses” til din comfort zone, men i virkeligheden er der mange andre fordele ved at sætte dit bentøj ud på den anden side af din comfort zone.

  • Du får lettere ved at håndtere nye ting og forandringer
  • Du bliver mere produktiv
  • Du finder nemmere på nye og kreative ideer
  • Du kan nemmere presse citronen og få bedre resultater

Sounds good right? Hvordan gør du det så i praksis?

Hvordan får du helt konkret et stærkere mindset, får mere selvtillid og får lettere ved at nå de drømme har? Jeg har 6 helt specifikke eksempler på, hvordan du kommer ud af din comfort zone og styrke din selvtillid.

6 måder til hvordan du får mere selvtillid ved at komme ud af din comfort zone

At komme ud af din comfort zone handler ikke om, hvor meget talent du har.

Det handler mere om, at du har et stærkt mindset.

Talent har altid en naturlig stopklods.

Men, har du det rigtige mindset kan du opbygge det nødvendige talent.

Lad os kigge på et koncept jeg kalder “En Vinders Success Matrix”:

En vinders Success Matrix.

Hvad tænker du umiddelbart når du ser “Success Matrix?”

Uanset hvilken kvadrant man ligger i, gør det ikke en til et bedre eller dårligere menneske.

Success Matrix giver dig en idé om, hvor du ligger på skalaen og hvad du i givet fald skal fokusere på, hvis du ikke har taget action på noget bestemt endnu.

Inden du får svaret, hvad tænker du så umiddelbart er den vigtigste faktor for at få succes? Er det råt talent? Eller er det måske et stærkt mindset?

Måske er du ikke den mest talent fyldte indenfor det område du drømmer om, at blive bedre til. Men hvis dit mindset er stærkt, så bliver du ved med at forsøge, indtil du får succes.

Til gengæld, hvis du har masser af talent, men dit mindset holder dig tilbage, så er dit talent fuldstændig underordnet fordi du aldrig tør tage action fordi du frygter at du måske kommer til at fejle.

Mindset vinder ALTID over talent. Period! klik for at tweete

80% af al succes kommer fra dit mindset og de sidste 20% kommer fra de praktiske elementer, f.eks. dit træningsprogram, hvilken specifikt kostplan du følger, hvilke løbesko du bruger, eller hvor mange kulhydrater du vælger at spise dagligt. Alle de elementer er fuldstændig ligegyldige, hvis du ikke har dit mindset med dig.

Forestil dig: Du står ved siden af Michael Jordan, en af verdens bedste basketball spillere nogensinde. I får begge to præcis den samme type bold. MJ må kun stå på banen og holde bolden, og du får lov til at kaste bolden i kurven med ét forsøg.

MJ har sandsynligvis større talent når det kommer til basketball, men hvis han aldrig tager chancen og forsøger at score et mål, så vinder han aldrig nogensinde. Dig derimod, du får ét forsøg, måske scorer du et mål, måske gør du ikke. Men du har uendelig større mulighed for at få succes end MJ har, selvom hans talent er kæmpestort ift. dit.

Hvis du nogensinde er stødt på en-eller-anden tilfældig fitness profil på Instagram, så har du sikkert hørt citatet:

“Life begins at the end of your comfort zone.” — Neale Donald Walsch

Men for at komme ud af din comfort zone, hvad skal du så gøre for at komme derhen? En klassiker er selvfølgelig at lave ting som bungee jump, skydiving, store rutsjebaner, etc.

Personligt er jeg en kæmpe kylling så jeg har ikke overvundet min comfort zone når det kommer til bungee jumps. Hvis du har det på samme måde, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan flytte din comfort zone — du skal fokusere på noget andet.

Vores individuelle comfort zoner er så forskellige, at der ikke findes én specifik teknik, metode, eller princip som vil hjælpe os med at komme ud derfra. Men der er nogle generelle teknikker, som kan hjælpe dig lidt nemmere på vej (med mindre du vælger at tage springet, bogstaveligt talt, og vælger bungee jump ideen).

Eksempler på hvordan du kommer ud af din comfort zone og får et stort boost selvtillid, som bliver hængende:

  • Bryd dit mål op i små bidder (og jeg mener virkelig små): En typisk barriere vi rammer når vi forsøger at starte på noget nyt, er at vi prøver at spise elefanten i én bid. Vi kigger på hele projektet og vi bliver fuldstændig overvældet, som sætter en mental blokade i gang, og vi kommer aldrig i gang.Dit primære fokus når du har et projekt, som føles stort, er at bryde det ned i små individuelle bidder. Hvis vi tager et projekt, som f.eks. at tabe den lille delle på maven. Hvis du starter projektet bagfra og spørger dig selv, hvad det egentlig vil kræve for at nå derhen:
    (1) Finde et træningsprogram for en måned, (2) rydde ud af dårlige ting i køkkenet, (3) lave en indkøbsliste med de bedste madvarer, (4) eventuelt melde dig ind i et fitnesscenter, (5) finde en ven at træne sammen med, (6) sætte din træning i kalenderen.
  • Gør små hverdagsting anderledes: Alt fra at du tager en anden tur hjem fra arbejdet, til at du prøver spiser et nyt sted som du ikke kender. Alle typer af hverdagsting som du gør på en daglig basis kan du prøve at gøre anderledes.Du kan ændre din morgenrutine f.eks. ved at gå i bad på et andet tidspunkt, eller du kan spørge en kollega som du normalt ikke taler med om de vil med ud og trække noget friskt luft. Keep it simple, det behøver ikke være stort og voldsomt for at have en stærk effekt på dig.
  • Hold øjenkontakten: Næste gang du har en samtale med nogen, så hold øjenkontakten. Vent med at kigge væk, indtil personen du taler med bryder kontakten først.Word of warning: Pas på at du ikke kommer til at virke creepy når du prøver den her og ender med fuldstændig at nedstirre personen du taler med. Hold det afslappet og vis en ægte interesse i, hvad den anden person fortæller dig.
  • Syng/nyn en sang offentligt: Prøv den her imens du venter på bussen og der er folk omkring dig. Kan du sige farvel til din comfort zone?
  • Spørg en fremmed om deres nummer en hverdagseftermiddag: En af de helt store comfort zone breakers. Noget så simpelt, at spørge en person om deres nummer giver de fleste af os kuldegysningerne. Men, kan du overkomme den her har du virkelig lært at træde ud af din comfort zone og lære noget virkelig stærkt.
  • Læg dig ned på ryggen et offentligt sted i 10 sekunder (oprindelig en ide fra Tim Ferris): Ultra simpelt, men virkelig noget som rykker på de flestes comfort zone! Det eneste du skal, er at lægge dig ned på ryggen et offentligt sted i 10 sekunder, en café er perfekt eller i et shoppingcenter, og efterfølgende rejse dig op og gå videre — uden at sige noget.Hvis der er nogen som spørger dig, hvad det var du lavede, kan du svare: “Jamen jeg havde bare lyst til at lægge mig lidt ned”.

For nogen, så vil nogle af eksemplerne få dem til at skide grønne grise, hvor andre vil være fuldstændig ligeglade og gøre det med det samme. Det hele afhænger af din comfort zone og hvor langt ud den går.

Det vigtigste er at du gør noget nyt som skræmmer dig lidt, hvis du er interesseret i at blive bedre. Hvis det ikke giver dig sommerfugle i maven, så er dit mål måske ikke så vigtigt alligevel og så kan du bruge dit fokus et andet sted, hvor du får en endnu større udvikling.

* * * * *

En ting som er vigtig for dig at have i baghovedet er, at komme ud af din comfort zone er en evne som du bliver bedre til over tid. Jo mere du fokuserer på at ændre små ting, desto flere muligheder for at udvikle dig støder du på.

Hvis du vil have flere specifikke teknikker til, hvordan du får mere selvtillid kan du få mit gratis 5-dages online videokursus “Leve Som En Vinder”. Du får kurset sendt direkte til din email her. ↓

Simpel teknik til at få mere selvtillid på under 2 minutter

Når jeg er i centret med mine klienter siger jeg til dem, at de skal smide med vægtene.

Jeg siger det ikke for sjov (måske en lille smule, fordi jeg er lidt weird) — jeg gør det af en hel specifik grund, og det er faktisk ikke for at pisse andre mennesker af i centeret.

Jeg gør det, fordi jeg vil hive dem ud af deres comfortzone. Når jeg møder dem i starten, så er de meget forsigtige, de siger ikke så meget, og de sætter vægtene helt musestille ned på gulvet.

Det er så her, at de begynder at blive super irriteret på mig, pga. jeg siger til dem at de skal droppe vægten — så det larmer — helst meget. Vores dialog foregår ca. sådan her:

Mig: “Okay, så dropper du bare vægten derfra. Husk at det skal larme.”

Klient:Ej, det kan jeg da ikke!”

Mig: “Jo du kan — smid den så!”

Klient:Jamen det larmer jo…”

Mig: “Ja — det er satme da også meningen!”

Resultatet? De hader mig for vildt i det øjeblik.

Men, jo mere de gør det, desto sjovere synes de det er og endnu vigtigere: Deres selvtillid vokser stille og roligt.

De går fra at være en stille mus og til at se ca. sådan her ud:

Obamas Mic Drop — selvtillid 10x!

OMG… Jeg har skabt et monster!

Det er helt vildt, at noget så simpelt som at droppe en vægt på gulvet, får folk ud af deres skal. Det bekræfter bare, hvor meget vores kropssprog påvirker vores måde at tænke på (både om os selv, men også om andre).

Jeg har fundet en super spændende TED Talk om kropssprog (faktisk en af de bedste TED Talks jeg har set) og hvordan det påvirker dig.

Highlights:

  • (1:50) Når vi taler om kropssprog, handler det om kommunikation. Når vi taler om kommunikation, handler det om interaktion. Så hvad kommunikerer dit kropssprog overfor din ven, kollega, eller familie?
  • (4:00) Hvad er non-verbal kommunikation af styrke og dominans? Det her er sindssygt interessant! Det ligger dybt i både menneskers og dyrs DNA
  • (7:05) Kan du egentlig “fake it till you make it”?
  • (10:24) Føler vi anderledes om os selv, hvis vi ændrer vores kropssprog? Føler vi os stærke, hvis vi har en bestemt kropsholdning vs. en anden kropsholdning?
  • (12:42) Kan en “power pose” ændre dit liv?

Spændende, right? Jeg synes det er mega fascinerende, hvor meget en 2 minutters “powerpose” kan gøre ved måden vi ser os selv på.

 

– Kristian

PS. Ligesom når du have nogle bedre vaner, så er det altid nemmest at starte småt. I stedet for at fokusere på 10 forskellige ting, som måske, forhåbentlig, en dag vil give dig mere selvtillid.

En powerpose tager 2 minutter og det har du altid tid til. Test det af de næste 14 dage og se hvilken forskel du oplever.

Hvordan du bliver bedre til at sige nej (med god samvittighed)

Jeg startede med at styrketræne sådan seriøst for ca. 7-8 år siden (åh gud, hvor følte jeg mig lige gammel der). Anyways, på det tidspunkt brugte jeg næsten lige så meget tid i mit fitnesscenter, som jeg brugte på min kontorstol, foran min computer og jeg læste alle mulige artikler omkring bodybuilding.

Når jeg tænker tilbage på det nu, så var det sgu næsten som om at jeg blev hjernevasket til at tænke, at det eneste rigtige var at gå ALL-OUT på sin træning og sin kost.

Hver dag, hver uge, hver måned. No days off!

Det påvirkede alle områder i mit liv, specielt fordi jeg følte mig nødsaget til at sige nej til alt muligt (jeg opdagede heldigvis en teknik, som gjorde det væsentligt nemmere at kunne sige nej og du kommer til at lære den i dag).

Men alt det betød: Ingen alkohol, intet slik, og intet mad der ikke var nøje afmålt ned til mindste gram på min køkkenvægt.

True Story

Følte jeg mig badass? “Hell to the yeah, jeg er totalt awesome. Se lige mig og min syge viljestyrke.”

Men, synes jeg helt ærligt, fra bunden af hjertet og helt inderst inde, at det var sjovt? Hell no!

Alligevel brugte jeg en masse kræfter på, at skulle sige nej tak til alt og efterfølgende få dårlig samvittighed. Jeg sagde nej til junk, slik, alkohol you name it — mit svar var altid nej. Jeg skulle jo ikke ødelægge mine gains og hvad-nu-hvis min fedtprocent kom over 10 %?!

Selvom jeg konstant sagde nej når jeg blev tilbudt noget, så irriterede det mig grænseløst, at mine venner blev ved med at presse på. De blev ved med at sige ting som “ej, nu skal du jo ikke være så ekstrem” eller “et enkelt stykke skader jo ikke noget” og bla bla bla.

Efter ca. 5.347 nej’er — plus/minus — fandt jeg ud af, hvad jeg skulle sige helt præcis for at undgå at få dårlig samvittighed eller at mine venner blev ved med at presse på og stille spørgsmål.

Det sjove var, at jeg sagde stadigvæk “nej”… men deres reaktion var vendt 180 grader. Det er egentlig ret interessant at se, hvordan nogle få ord kan ændre en samtale totalt!

Så i dag vil jeg gerne give dig samme mulighed, så du bliver bedre til at kunne sige “nej tak” og i samme proces slippe for den samvittighed (because that shit sucks!).

Alright, lad os kigge på det.

Hvorfor har dine venner og kollegaer behov for at fortælle dig deres mening — selvom du ikke har bedt om den?

Har du oplevet, at det kan være ekstremt svært at sige nej, når du bliver tilbudt et stykke kage som din kollega har bagt? Eller når du er ude at spise og du siger nej tak til sovs? Eller nej tak til en drink når du er i byen?

Uanset hvorfor du vælger at sige nej tak, så er det som om du trykker på nogle helt bestemte knapper på folk. Ligeså snart du ytrer de to små ord: “Nej tak”, så har folk et stærkt behov for at give dig deres mening omkring din beslutning.

Eksempel på torsdags kage på jobbet:

Velmenende kollega: “Ej, hvorfor skal du ikke have noget?”

Dig: “Jeg har bare ikke lige lyst.”

Velmenende kollega: “Ej hold nu op — du kan da godt bare tage ét stykke, det skader da ikke noget.”

Dig: “Jeg er faktisk igang med at tabe mig, så jeg spiser ikke lige kage i øjeblikket.”

Velmenende kollega: “Ej stop dig selv! Det gør da ikke noget. Du skal heller ikke være så ekstrem! Her, tag nu et stykke.”

Efterfølgende går du typisk igennem én eller flere af de her tre faser. Du siger ikke noget, men er du gal hvor du tænker det:

  1. Raseri-fasen: “Ååååårh for helved, lad mig nu bare være og lad mig gøre det her.”
  2. Undren-fasen: “Hvorfor kan du ikke bare være ligeglad?”
  3. Usikkerheds-fasen: “Ej… Hvad hvis jeg egentlig er for ekstrem?”

Jeg kan til gengæld berolige dig med, at det ikke er fordi de er dårlige mennesker. Det er meget sjældent at de vil dig noget ondt — i virkeligheden mener de det faktisk kun godt.

Men hvorfor har de så behov for at stille spørgsmålstegn? Hvorfor kan de ikke bare acceptere det og komme videre?

Grunden til at de siger XYZ, er pga. deres egen usikkerhed omkring, hvorfor de ikke selv får deres røv i gear og gør noget ved det som du selv er i gang med.

Prøv og tænk over det: Hvis du er sammen med nogle andre, som er i gang med eller har opnået PRÆCIS det mål som du selv har. Tror du deres reaktion vil være ligesom dem vi snakkede om før?

Nej sguda! Deres reaktioner er: “Hold nu kæft hvor er det sejt gået! Hvor langt er du kommet so far? Man kan virkelig også godt se, at der er sket helt vildt meget siden sidst jeg så dig!”

Skal du så til at udskifte de venner, som ikke har de samme mål som du har? Ja selvfølgelig, hvad havde du regnet med.

Okay, måske behøver du ikke ændre din vennekreds pga. det her. Men det er vigtigt, at du er med på, hvorfor dine venner stiller spørgsmål og ikke bare lader det ligge.

Det er menneskelig natur at stille den type spørgsmål, når vi selv føler os usikre (også selvom vi ikke er klar over, at vi egentlig er usikre på os selv).

Okay. Men hvad skal du så sige helt præcis, for at undgå den dårlige samvittighed?

Hvad du skal sige, når du helst vil sige nej tak, men slippe for den dårlige samvittighed

Der er to elementer i den her sammenhæng: (1) Hvad du skal sige og (2) dit eget mindset.

Dit mindset er essentielt. 80 % af at sige “nej tak” uden den dårlige samvittighed handler om dit mindset — de sidste 20 % er de specifikke ord du skal sige (som du lærer om et split sekund).

Du kan få et stærkere mindset lige nu, ved at fokusere på hvorfor du egentlig vælger at sige nej tak til det som du gør i øjeblikket. Har du ændret din kost? Hvorfor? Har du valgt at droppe alkohol? Hvorfor?

“Kristian, jeg ved da godt hvorfor jeg siger nej tak. Det er da logisk nok.” Næh, ikke nødvendigvis, selvom det sikkert føles sådan.

99,9 % af alle dem jeg taler med har en idé om, at de gerne vil tabe sig. Når jeg så spørger dem om “hvorfor” sker der noget helt vildt grineren.

De begynder famle efter et svar og det første der kommer ud af deres mund er typisk noget ala det her: “Jamen… Øøøøøh… Det er fordi, jeg vil gerne se lidt bedre ud.” Det er det jeg kalder Overflade Fokus Princippet.

Vores fokus er typisk de ting, som ligger lige på overfladen. De nemme ting, som vi kan forholde os til.

  • Vi vil gerne se bedre ud
  • Have mere overskud
  • Blive gladere
  • Få mere tid
  • Etc.

Men, når du begynder at grave dybere ned i bolledejen, så er det ikke kun fordi du vil se bedre ud. Let’s get real!

I virkeligheden vil du måske gerne have, at din kæreste synes du er pisse lækker. Måske vil du gerne kunne passe dit gamle tøj, som hænger i dit skab. Måske vil du gøre dine venner pisse misundelige over, hvor nice du ser ud.

Alt det der — Det er de ærlige og egentlige grunde til, hvorfor vi gerne vil ændre noget ved os selv. Men det er så politisk ukorrekt at være bare lidt forfængelig så derfor hopper vi på det første og bedste Overflade Fokus så vi ikke træder nogen tæerne.

Så. Get fucking real og find ud af præcis hvorfor du har valgt at gøre det du gør. Hvis du ikke selv ved hvorfor, så bliver det 1.000 gange sværere at sige nej tak når du har behov for det.

Okay — hvad skal du sige helt præcis for at undgå den dårlige samvittighed og slippe for at dine venner presser dig på maven til at gøre noget du egentlig ikke har lyst til?

Jeg har lavet en skabelon, som du kan teste når du føler folk begynder at presse dig, og spørger dig hvorfor du siger nej. Den hedder Nej Tak Skabelonen:

Nej Tak Skabelonen: “Det er fordi, jeg laver et lille eksperiment over de næste [DAGE, UGE eller MÅNEDER], fordi jeg vil gerne se hvad der sker med [DIT MÅL], hvis jeg [DET DU VIL TESTE] mindre [TING DIN VEN HAR TILBUDT DIG].”

Eksempler:

  • “Det er fordi, jeg laver et lille eksperiment over de næste fem dage, fordi jeg vil gerne se hvad der sker med mit energiniveau, hvis jeg spiser mindre torsdagskage.”
  • “Det er fordi, jeg laver et lille eksperiment over de næste to måneder, fordi jeg vil gerne se hvad der sker med min fedtprocent, hvis jeg drikker mindre Pepsi Max.”
  • “Det er fordi, jeg laver et lille eksperiment over de næste fire uger, fordi jeg vil gerne se hvad der sker med min søvn, hvis jeg går mindre i byen.”

DONE. Efterfølgende skal du bare tie stille og se hvad der sker.

I 95 % af alle tilfælde, vil de sige “Okay, spændende” og lade den ligge der. I andre tilfælde vil de spørge mere nysgerrigt ind til det, men uden at du føler at de dømmer dig.

Trust me — jeg ved det, fordi jeg har testet det her (mange gange).

Hvis det sker, at der er nogle få personer som presser dig lidt mere, så tænk på hvorfor du har valgt at gøre det du gør. Fortæl dem hvorfor du har fået idéen eller hvad du har prøvet so far.

Hele tiden hav i baghovedet: Du vælger at sige nej tak for din egen skyld. Men derfor kan andres mening (som du sikkert ikke havde bedt om) virkelig ramme hårdt, hvis du ikke ved hvad du skal sige.

Det ved du nu!

Giv Nej Tak Skabelonen et forsøg næste gang du bliver tilbudt noget, du helst vil sige nej til.

Nogle gange kan det også være møg besværligt bare at holde styr på, hvad man må og hvad man ikke må med sin kost. Ligesom med Nej Tak Skabelonen kan det hjælpe at have nogle nemme guidelines du kan bruge.

Jeg har udviklet en teknik, som hedder 5-Til-1 Teknikken.

5-Til-1 Teknikken hjælper dig med at få styr på din kost. Jeg plejede kun at give den til mine private klienter, men jeg har valgt at give den væk til andre også.

Så hvis du er træt af, at du ikke har styr på din kost, så download 5-Til-1 Teknikken her — du får sendt sendt direkte til din email med det samme.

Sådan opbygger du nye vaner (og holder dem)

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor det altid er meget nemmere at opbygge dårlige vaner i forhold til de gode? Helt vildt irriterende. Men den proces du går igennem for, at opbygge de dårlige (eller mindre gode – det lyder pænere) er præcis den samme og når først du forstår hvorfor det sker, så kan du også nemmere ændre det.

Forestil dig følelsen af, at sætte et mål som du virkelig gerne vil nå (træne, spise sundere, gå tidligere i seng) og 1) rent faktisk at nå det og 2) holde det kørende i mere end bare 1 måned. Det er faktisk ikke så svært, og jeg lærer dig hvordan du fikser det.

Ligesom alt andet succes i livet, så handler gode vaner ikke så meget om, hvilken måde du gør det på. Eller hvilken taktik / strategi du bruger (apps, huskesedler, etc.).

De ting udgør kun 20% af din succes når det kommer til at ændre dine vaner. De sidste 80% er udelukkende et mentalt spørgsmål.

Fordi, hvis vi lige er helt ærlige overfor hinanden: Du ved udmærket godt hvad du burde gøre – ting som at træne, spise sundere osv.

Reality check: Selvom vi udmærket godt ved hvad vi burde gøre, så gør vi det ikke alligevel. Til trods for at vi har adgang til mere end rigelig viden via internettet, eller apps vi kan downloade, så ændrer vi ikke vores måde at få vores hverdag til at hænge sammen på.

Jeg giver dig nogle taktikker og systemer, så du nemt kan ændre dine vaner. Men jeg giver dig også en forståelse for, hvorfor du egentlig gør som du gør (det mentale aspekt – de 80%).

Okay – lad os dykke ned i det. Vi kommer omkring de her 3 emner:

  1. Trin 1: Sæt dig et fedt mål (som du rent faktisk gider nå)
  2. Trin 2: Hvem, hvad, hvor, hvornår er din secret lover, som holder dig fast i din dårlige vane?
  3. Trin 3: Hvad gør du, hvis (når) du falder af hesten?

 

Trin 1: Sæt dig et fedt mål (som du rent faktisk gider nå)

Kender du det her: Man overvejer at starte noget nyt og ens motivation er så kæmpe stor at folk omkring en begynder at blive lidt trætte af at høre om det. Men pyt skidt – vi er kæmpe motiveret og vi kører bare derudad.

Men så pludselig…

…Så er motivationen bare VÆK.

Kender du det?

De fleste har prøvet at blive ramt af en kæmpe dosis motivation, for så kun at opleve at den forsvandt igen.

Din motivation og viljestyrke kommer i bølger. Det gælder om at ride på bølgen af motivation, når den er størst.

Spørgsmålet er: Hvordan udnytter du den bølge bedst muligt, så du ikke lige pludselig stopper (igen og igen og igen og…)?

Dit første fokus skal være at finde et mål at gå efter (surprise). Hvad er det egentlig du gerne vil?

Måske vil du blive bedre til at spise sundere? Træne på nogle lidt mere faste tidspunkter? Være mere positiv overfor din kæreste?

Det vigtigste er, at du vælger et mål, som du rent faktisk gerne vil opnå og som vil give dig masser af glæde ved at nå. Altså, hvis du ikke har et mål som får dig til at hoppe og danse (eller kilde lidt de rigtige steder), hvorfor skulle du så overhovedet gå efter det?

Så hvad skal du gøre, når du har fundet dit mål?

Gør det så småt og lillebitte som du overhovedet kan!

 

Aaaaaaaaarh Kristian – det ville da være totalt åndssvagt, at gøre målet mindre! Det er jo hele målet jeg gerne vil nå – ikke kun noget af det eller noget småt…

 

Jeg hører hvad du siger – men ærligt, hvad vil du helst: 1) Drømme om at nå dit mål, men aldrig nå det eller 2) dele målet op i små bidder, nå lidt af gangen og til sidst nå det helt store mål?

Hvis du svarede nummer 1 så good luck herfra – vi ses her igen når den strategi ikke har fungeret og du beslutter dig for, at bruge det jeg lærer dig.

Svarede du nummer 2: Fantastisk, så er du allerede på vej – skide godt gået siger jeg til dig!

Du skal finde ud af, hvad er det mindste du kan gøre for at komme tættere på dit mål. Hvis dit mål er at drikke mere vand, så start med at sige at du skal drikke et glas vand om morgenen – eller bare ét glas vand mere om ugen.

Skid hul i, at det virker som noget ligegyldigt noget når det er så småt. Lige nu handler det kun om, at du træner din hjerne til at du skal gøre noget anderledes.

Det svære at sgu ikke at få trænet når først man er i fitness centret. Det svære er, at få røven op af sofaen og komme afsted.

Små steps er altid bedst når det kommer til at ændre din adfærd og lige nu skal du bare igang.

Action step: Skriv dit mål ned på et stykke papir. Bryd målet op i så små bidder som overhovedet muligt.

 

Trin 2: Hvem, hvad, hvor, hvornår er din secret lover, som holder dig fast i din dårlige vane?

Dine vaner består af en form for belønning, som din hjerne forbinder med den vane. Belønning kan være alt fra mere energi, noget socialt, glæde, etc.

Dog kan belønningen være ekstremt svær at få øje på når du står i situation. Kan du svare på, hvad den specifikke belønning er, som du får ved at spise det der stykke kage på jobbet hver eneste torsdag?

Okay, det smager måske meget godt (personligt har jeg muligvis verdens største svaghed for chokoladekage), men smagen er ikke nødvendigvis den reelle belønning din hjerne får.

Ifølge Charles Duhigg og hans bog ‘The Power Of Habit’ består en vane af 3 komponenter:

  1. Trigger: Hvad er det, som får dig til at starte din vane
  2. Rutine: Hvad du egentlig gør
  3. Belønning: Hvad får du ud af, at gøre som du gør

Typisk når folk gerne vil ændre en vane, så fokuserer de kun på det “dårlige” ved den vane (f.eks. sodavand) og fjerner det helt. De glemmer bare, at hjernen frigiver en helvedes masse dopamin (glædeshormon) når vanen er “gennemført”.

Det mest åbenlyse svar ift. belønningen er at det smager sindssygt godt (ikke den store overraskelse). Men belønningen er måske noget helt andet end bare smagen.

  • Måske drikker du sodavanden sammen med kollegaer og det giver dig en masse socialt?
  • Måske drikker du sodavanden fordi din hjerne craver energi og kage giver dig et hurtigt boost energi?
  • Måske drikker du sodavanden fordi du keder dig?

Glem den kolde tyrker

Så istedet for at gå kold tyrker fra den ene dag til den anden: Start med at fokusere indholdet i din rutine / vane.

Jeg har tit set folk fjerne ALTING, som de mente omhandlede deres dårlige vane. For at undgå at købe noget forkert i kantinen, afskærmer de sig totalt og mister det sociale aspekt med deres kollegaer når de følges ned til kantinen.

Problemet med den approach er, at de så mangler noget andet som deres hjerne får masser af glæde af – det sociale aspekt. Og så varer det ikke ret lang tid før, at de ryger direkte tilbage til hvor de startede.

Giver det mening?

Istedet for at ændre alting på én gang – så gør præcis som du plejer – bortset fra, at du skifter den lille del af vanen ud (som du forsøger at ændre) med noget nyt.

Hvis din dårlige vane er sodavand, så eksperimenter med andre ting og se om de måske giver dig præcis det samme som sodavanden. Hvis de gør, så er det ikke sodavanden som du craver men noget andet.

Måske er det reelt bare fordi du keder dig, eller er pisse træt pga. du kun har spist mad som får dit blodsukker til at skyde i vejret?

Fokuser på at lave et system istedet for at downloade flere apps

Kan du huske vi talte om motivations bølgen? Din motivation og viljestyrke er på ingen måde noget du skal stole på eller regne med.

Så istedet for at satse på motivation, så skal du lave et system så du på den nemmeste måde kan få succes med din nye vane.

Jeg kan give dig et eksempel: Jeg ville gerne begynde at drikke te istedet for sodavand. Sodavanden påvirkede mit energi niveau helt vildt negativt, så jeg besluttede mig for at erstatte det med te.

Jeg red på motivationsbølgen da den var allerhøjest og gik ud og købte al mulig slags te, så jeg havde til flere uger (måske endda måneder – jeg købte seriøst meget). Jeg købte nogle lækre kopper, og en af de der metal tingester hvor man putter teen i (hvad hedder de egentlig?).

Jeg plejede at have min elkedel i min skuffe, men den har jeg stillet frem på en fast plads. Hvorfor? Fordi så eliminerer jeg et ekstra step i processen, så jeg kun skal gøre et minimum af ting for at få teen gjort klar.

Giver det mening?

Te, elkedel og kop står altsammen det samme sted så jeg hver morgen kan stå ét sted og gøre det hele klar. Jeg skal ikke finde en helvedes masse ting frem – jeg kan bare fikse det direkte på stedet, hurtigt og nemt.

Du skal sætte dig selv op til at få succes. Gør det så hjernedødt simpelt, at du skulle være idiot for ikke at få det gjort.

 

Trin 3: Hvad gør du, hvis du falder af hesten?

Lad mig lige starte med at smide en solid omgang sandhed i din retning: Det er ikke et spørgsmål ‘om‘ du falder af hesten, men kun et spørgsmål om ‘hvornår‘.

Du kan ligeså godt erkende det fra day one. Du har prøvet at lave nye vaner før, hvor du er faldet i flere gange.

Den her gang bliver ikke anderledes – bortset fra at du kommer til at have et system, så du ikke bare stopper fuldstændig men faktisk fortsætter alligevel. Lyder lækkert ik’?

Det nye system du kommer til at få kommer direkte fra en af USA’s største komikkere (what?!):

Ham her – Jerry Seinfeld

Så hvad kan Jerry Seinfeld lære dig om at holde dine vaner kørende?

Seinfeld havde fundet en hemmelighed til at holde vaner kørende. Hemmeligheden om at opbygge momentum.

Prøv og læs den her historie, hvor han forklarer hvordan har holdte sig produktiv og kreativ gennem hele sin karriere. Jeg har oversat det mest essentielle, så du kan læse det her:

 

Han fortalte mig at jeg skulle anskaffe mig en stor kalender, som har et helt år på én side. Og så hænge den op på en væg, hvor jeg ville se den hver dag. Næste skridt var at anskaffe en stor rød tusch.

Han sagde, at for hver dag jeg gennemførte min opgave skulle jeg sætte et stort rødt X på den sag. “Efter nogle få dage vil du have en kæde. Bare fortsæt og så vokser kæden sig større for hver dag. Du kommer til at kunne lide at se den kæde – især når du har holdt den kørende i nogle uger. Dit eneste job derfra er, at du ikke ødelægger kæden.”

“Du skal ikke bryde kæden”.

 

Det er genialt og sindssygt simpelt. Og endnu bedre: Det virker!

Jeg gør præcis det samme med mine klienter, dog med et lille twist: Jeg får dem til at tegne 100 firkanter på et stykke papir og skrive numre i hver enkelt firkant.

Effekten er den samme. Hvis og når du falder i, så vil du kunne se hvor langt du allerede er kommet og så vil det være endnu mere fristende at komme tilbage i rytmen istedet for at sige “Pis os, nu faldt jeg i igen. Så kan det sgu også bare være ligemeget”.

Det er super tilfredsstillende at se papiret med de mange krydser og se hvor meget man egentlig har nået. Du kommer til at elske dit papir, som kommer til at være helt blodrødt jo længere du kommer i processen.

Action step: Find et stykke papir og lav 100 firkanter på det og kom igang med at sætte nogle krydser. 

Vil du gerne have flere teknikker til, hvordan du opbygger bedre vaner og kan få mere overskud? Jeg har 7 simple rutiner, som giver dig mere overskud allerede fra i dag:

Sådan finder du 1 ekstra time i døgnet til at træne hver uge

Kender du dem som altid får tid til at træne? Typisk 4x om ugen?

Eller som altid har masser af tid til at lave de vildeste anretninger til deres aftensmad (og selvfølgelig også har tid til at poste et billede af det på Instagram)?

Imens – så kæmper du bare med at skrabe en tallerken sammen med kylling og broccoli…

…Det føles som om, at de har en ekstra time i døgnet og lige når de ting som vi også gerne vil nå – men ikke gør.

Uanset om jeg hjælper direktører, salgsfolk, fitnessfolk, nybagte mødre så er der to ting, som dukker op igen og igen.

Det er to ting, som de allesammen gerne vil have:

  1. Mindre fedt på maven
  2. Mere tid

Vi er pudsige os mennesker nogle gange – især når det kommer til emnet omkring tid.

Kender du det her scenarie: Man mangler tid til at træne. Man mangler tid til at handle de rigtige ting ind. Man mangler tid til at kunne være sammen med kæresten. Man mangler tid til at kunne slappe af…

Til gengæld – med en lille mængde selvrangsagelse kommer man altid frem til en interessant opdagelse:

At sige, at man ikke har nok tid er kun et udtryk for, at man er usikker på hvad der egentlig er vigtigst.

Det er den nemme løsning: “Jamen, jeg har sgu ikke lige tid, så jeg kan ikke komme den dag” – men i virkeligheden gider man bare ikke ikke.

Kender du det? Jeg gør i hvert fald – for jeg brugte tid som den vildeste undskyldning før i tiden.

Hvis vi kigger lidt rationelt på det og får et helikopter perspektiv.

Hvis tid virkelig var et problem…

Hvorfor har nogle af verdens topfolk (business, atleter, politikkere osv.) stadigvæk tid til at træne, selvom de bliver bombarderet fra højre og venstre med ting de skal nå?

Jeg går ud fra, at du kender den nydelige herre på billedet?

Da han var USA’s præsident, tænker jeg, at han om nogen, havde en presset kalender.

Og tid for ham var stensikkert hans vigtigste resource. Til trods for det fik han alligevel trænet 45 minutter.

Hver dag.

‘The rest of my time will be more productive if you give me my workout time,’

Nå jo – han har selvfølgelig også en hustru og to børn, hvis forhold han også skal sørge for at pleje.

Så… Hvordan ser din kalender ud, hvis du lige nu ikke får træner og problemet er, at du ikke har tid nok?

Tiden er aldrig et problem.

Problemet ligger prioritering.

Eller mangel på prioritering.

Spørgsmålet er hvordan håndterer du egentlig din uge, så du får mere tid mellem hænderne (uden selvfølgelig at skulle stresse, for det ville heller ikke gøre noget godt for dig)?

Jeg har 3 tips til dig, så du kan få tid til de ting, som er vigtigst for dig:

1: Stil dig selv ét stærkt spørgsmål

Spørgsmål former i bund og grund alting i dit liv.

Og jeg har et stærkt spørgsmål du kan stille dig selv, for rent faktisk at finde mere tid.

Kender du det, at man har nogle ting på sin to-do liste, hvor der er nogle ting som man bare ikke gider?

Og man udskyder dem typisk indtil sidste øjeblik, og man ender med at føle sig stresset pga. opgaven er større end de andre ting, som man brugte tiden på at klare?

Der er altid nogle ting, som er vigtigere end andre.

F.eks. så er det vigtigt at spise for at kunne overleve.

Det er også vigtigt at drikke masser af vand.

Og selvom du kan overleve ca. 8 uger uden mad og ca. 3-5 dage uden vand, så er der stadigvæk noget som er endnu vigtigere, men som vi sjældent tænker over.

Ved du hvad det er?

…At trække vejret.

Simple stuff.

Der er ALTID noget, som er vigtigere end andet. Men det er ikke altid det vigtigste, som får vores opmærksomhed.

Din to-do liste er præcis på samme måde.

Der er altid nogle ting som er vigtigst.

Når du sidder med din to-do liste – stil dig selv det her spørgsmål til hver enkelt ting på listen:

“Hvis det her var den eneste ting, jeg løste i dag. Ville jeg så være tilfreds med min dag?”

Du kan også kigge på din liste og finde den ting, som giver dig mest ondt i maven. Det er oftest den, som er vigtigst at få løst med det samme.

2: Det ultimate værktøj til at få mere tid, men som ingen bruger

Vi har en tendens til at lede efter “DEN PERFEKTE APP” som vil løse alle vores problemer: Den klarer kaffen, bestiller togbillet og selvfølgelig hjælpe os med at smide 5 kg fedt.

Ked af, at jeg bliver nødt til, at være den som fortæller dig det:

Den findes ikke.

Desværre…

Men vi har allerede noget, som er næstbedst:

Din kalender.

Helt alvorligt – uanset hvem jeg har hjulpet, så bruger de enten 1) overhovedet ikke deres kalender eller 2) bruger den helt vildt ringe.

Men, for at bruge din kalender effektivt skal dit mindset ændres:

Tag det her til dig med det samme:

Hvis det ikke står i din kalender, eksisterer det ikke. Alle aftaler i kalenderen behandler du, som var det et møde med din chef eller din læge.

Det er alt, alt, alt for nemt at springe en aftale over med sig selv.

Men, hvis aftalen er med vores chef – så skal vi sgu nok møde op (gerne lidt før også).

Hvorfor skulle aftaler med dig selv være anderledes?

Verdens bedste top-atleter, forretningsfolk, politikkere, de strukturer deres dag til faste tidspunkter.

De afsætter specifikke tidsblokke til specifikke opgaver.

For at få mere tid kan du gøre noget rigtig simpelt:

Afsæt 4 timer om dagen, til at løse den vigtigste opgave på din to-do liste.

Og i den periode: ingen mails, ingen andre møder, ingen ligegyldige telefonopkald.

De 4 timer er DIN tid.

Du skal planlægge din træning på samme måde.

Find nogle helt konkrete tidspunkter, hvor du KAN træne og plot dem i kalenderen.

Når det står som en kalenderaftale bliver det mere virkeligt og nemmere for dig rent mentalt, at få dig ned i fitness centret.

3: Dit fokus definerer din succes

Når du så har fået dig ned i centret – hvad gør du så?

Tit og ofte drøner folk ned i fitness centreret… Det er selvfølgelig godt indtil videre.

Men når det så kommer til, hvad de egentlig skal lave har de no clue.

Løsningen er simpel: Hav en træningsplan klar INDEN du står i centeret istedet for, at du forsøger at winge den.