Dagen min kammerat (næsten) døde i mine arme

Dengang jeg gik på Handelsskolen i Hillerød skete der noget… skal vi sige… crazy sh– jeg mener — stuff.

Her er, hvad der skete:

Min kammerat kom løbende… og… faldt gennem en kæmpe glasdør.

Jeg glemmer det aldrig.

Det så vanvittigt ud da han fløj igennem glasset.

Og det var ikke det værste.

Bare så du er advaret: Det næste kommer til at lyde ekstremt ubehageligt.

Men, jeg lover, at der er en større pointe med historien:

3/4 af hans venstre arm var blevet skåret op fra håndleddet og op mod indersiden af albuen.

Blodet sprøjtede ud af armen på ham — ligesom når du ser det på film.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik. Et par sekunder, tror jeg? Men, jeg spurtede hen til ham, hev fat i hans arm, og pressede min hånd ned i det åbne sår. Der var vitterligt blod overalt.

Kort historie lang.

Jeg råbte til folk omkring os (som rendte rundt som forvirrede høns uden et hoved), “Ring efter en ambulance!” Jeg fik min kammerat udenfor og lagde ham på jorden med armen i vejret imens vi ventede på ambulancen. Jeg kan huske, at vi var nødt til at give ham lussinger fordi han begyndte at falde hen. Hans ansigt var vitterligt hvidere end det hvideste satin lagen fra Ikea.

Heldigvis nåede ambulancen frem i tide.

Men…

Hvis ambulancen var kommet bare halvandet minut senere…

Så havde han ikke været i live i dag…

Crazy historie.

Så hvorfor fortæller jeg dig det her?

Jeg lovede jo, at der ville være en større pointe med den. Og bare rolig. Det er der heldigvis også. I forhold til så mange andre der kun taler for at høre dem selv snakke, så skriver jeg kun, hvis jeg har en pointe.

Anyways.

Da min kammerat var blevet syet sammen, fik han at vide, at han aldrig ville kunne bruge sin venstre hånd normalt igen.

Hvis han overhovedet ville kunne bruge den i det hele taget.

Den besked knuste ham.

Meeeeeen… ikke helt alligevel.

Han blev nemlig så stædig, at han sagde til sig selv, at han VILLE komme til at kunne bruge sin hånd igen.

Han gik helt amok med sin genoptræning.

Meget mere end lægerne sagde han skulle.

De fleste ville stensikkert have givet op for længst, men han blev bare ved.

Og i dag?

I dag kan han bruge den… fuldstændig normalt.

Også selvom eksperterne (hans læger) sagde, at det ikke kunne lade sig gøre!

Hvad skal du tage med fra det her?

Vær ærlig, hvor mange ting har du sagt til dig selv er helt umulige for dig at opnå?

Måske dit vægttab?

Måske at finde en kæreste?

Måske at få gnisten tilbage i dit parforhold?

Måske at finde et job med den løn du fortjener?

Uanset hvad, så vil det mål kræve et radikalt skift i dit mindset — ligesom min kammerat gjorde. Han overbeviste sig selv om, at uanset hvad eksperterne sagde, så **ville** han komme til at bruge sin hånd igen. Han lavede et underbevidst skift i sit mindset.

Så spørgsmålet er:

Hvordan laver du selv den type skift i mindset så du kan nå dine egne mål?

Jeg har sat en ny præsentation sammen, hvor jeg afslører hvordan du gør dit vægttab til en livsstilsændring ved at udvikle et “nyt persona” (også selvom du allerede har forsøgt at tabe dig flere gange uden held).

Uanset om du vil tabe dig eller ej er det nye persona en strategi du kan bruge i dit liv.

Du kan få gratis adgang til videoen når du skriver dig op her:

www.kristianthaulow.com/video