En 14-dages atypisk faste der rent faktisk virker

For et par år siden talte jeg med en veninde om, hvorfor jeg ikke ser, læser eller hører nyheder.

Hun var rystet!

“Ej, du er sguda nødt til at følge med!” sagde hun.

Hvortil jeg nysgerrigt spurgte: “Hvorfor?”

“Jamen… det skal man da?”

Se, hendes reaktion er interessant.

Fordi vi opvokser med den her overbevisning om, at man — selvfølgelig — skal være informeret omkring hvad der egentlig foregår rundt omkring i verdenen.

Logisk, ja.

Er det korrekt?

Ikke nødvendigvis.

Lad mig forklare:

Nyheder er i virkeligheden designet til én ting. Det er ikke at give dig nyheder. Nej. Det er i virkeligheden stik modsat. Nyheder er designet til at SÆLGE. Sælge kliks på Facebook. Sælge seertal i fjernsynet. Nyheder er en salgskanal for den pågældende nyhedsstation.

Du er velkommen til at være uenig.

Jeg har ikke altid ret.

Men jeg tager til gengæld aldrig fejl.

Tænk over det:

Hvilke slags nyheder hører du mest, generelt?

Historier om enkelte mennesker der gør en stor forskel for nogle mennesker omkring dem?

Eller historier om krig, død, ødelæggelse, etc.?

Igen, jeg generaliserer i det her eksempel.

Men læg mærke til det. Der er markant mere negativitet i nyhederne end positivitet. Og hvorfor? Fordi negativitet sælger mere. Plain and simple. Og i min ydmyge, men nøjagtige, mening er det den slags nyheder der bidrager til, at folk er mere deprimerede og kæmper med deres selvtillid.

Hvorfor?

Fordi deres hjerne konstant bliver stimuleret af negativitet.

Nyhederne, i sig selv, er negative.

Når vi møder på arbejdet, når vi taler om nyhederne, bekræfter vi hinanden i al den samme negativitet nyhederne skyder i hovedet på os.

Personligt, så vil jeg til hver en tid hellere være i kontrol over den information der ryger i hovedet på mig.

I stedet for at blive farvet af andres meninger.

Plus, når der sker vigtige begivenheder fortæller folk mig alligevel om det.

For eksempel:

  • Jeg hørte om Peter Madsen og ubådssagen fra folk der fortalte mig om det
  • Jeg hørte om branden i Notre Dame kirken fra andre
  • Jeg hørte om Lars Løkkes fratrædelse som formand for Venstre gennem andre

Og her er det pudsige:

Folk der kender mig er forbløffede over, hvordan jeg altid kan holde mig så positiv.

Hvordan jeg altid kan smile så meget som jeg gør.

Og en af hemmelighederne er stensikkert, at jeg kontrollerer den information jeg tillader at få ind i mit liv.

Hvis du er uenig, fantastisk!

Fordi hvis vi begge to er enige er der kun én af os der er nødvendig.

Men her er min udfordring til dig:

De næste 14 dage… tag en faste fra sociale medier OG nyheder.

Lad være med at opsøge det, overhovedet. Slet dine apps (bare rolig, du kan altid bare hente dem igen). Du vil blive forbavset over hvor meget mentalt overskud og livsglæde du lige pludselig finder.

Ligesom alt andet du får fra mig, er det her simpelt.

Men det virker.

Ligesom mine metoder der hjælper mine klienter med at tabe sig 5, 10 eller helt op til +20 kg.

De er ikke komplicerede.

Men de fungerer.

Hvis du føler, at nu er det på tide, at du når dine mål med f.eks. dit vægttab, så lad os få dig i mål sammen.

Du kan se en gratis præsentationen jeg har sat sammen, der viser dig 3 hemmeligheder mine klienter har udnyttet til at tabe alt fra 5, 10 eller over 20 kg… permanent!

Du får direkte og gratis adgang til præsentationen her.

www.kristianthaulow.com/video/