Er hemmeligheden bag livsglæde… en vaskemaskine?

Hvis du vil lære, hvordan du bliver bedre til at tage beslutninger og ikke blive frustreret når tingene ikke fungerer, så vil mailen i dag vise dig hvordan.

Igår fik jeg hjælp fra min kære mor (Hej mor!), og hendes kæreste til at installere en ny vaskemaskine fordi min gamle var kaput.

Lang historie kort:

Vi får den installeret. Alt tyder til at være i skønneste orden. Men kun lige indtil vi starter den…

Den forpulede møgmaskine vil tilsyneladende ikke pumpe vand ud.

I gamle dage ville mit raseri ingen ende tage når den slags ikke fungerede.

Kan du relatere til den følelse?

Men, det er så her at konceptet “systemisk tænkning” kommer ind i billedet, som jeg gerne vil dele med dig i dag. Og vise dig hvordan det relaterer til dit liv.

Min mor blev selvfølgelig nervøs for om den var i stykker. Skulle vi nu til at slæbe den frem og tilbage?! Vi havde allerede brugt 2 timer på at sætte den op og fejlfinde, så det er ikke så underligt, at der dukker tvivl op. Vi havde splittet det meste af vandlåsen ad… vi havde tjekket ledninger… rykket maskinen frem og tilbage… tømt den manuelt…

Vi havde prøvet alt!

Bortset fra én ting:

Den ene ting der rent faktisk virkede.

Problemet lå i den ene del, én lille åndssvag del i vandlåsen vi selvfølgelig ikke havde tjekket.

Da jeg havde fikset den del… jamen, halløjsa! …så fungerede det hele.

Magi? Nej.

Her er, hvordan min indledende fiasko og senere succes med min vaskemaskine relaterer til dig:

Når ting ikke fungerer, for eksempel, vægttab, selvtillid, en samtale, en opgave på jobbet, you name it, så er den typiske reaktion oftest frustration. Jeg kunne snildt have ladet min frustration tage over (eller mit raseri da jeg var yngre). I stedet fokuserede jeg på at kigge på hver enkelt del i det system jeg prøvede at fikse. Jeg tjekkede hver eneste lille del i maskinen, vandlåsen, alting.

Og i sidste ende lykkedes det.

Simpelthen fordi jeg gik systematisk til værks.

Giver det mening?

Du skal gøre det samme.

Når du sidder fast, uanset hvad situationen er, kan du bruge systemisk tænkning til at finde problemet… og så efterfølgende rette det.

Det kræver at du ser på situationen i al sin helhed.

Ingen følelser. Ingen frustrationer. Ingen vrede.

Ren og skær fakta om hvordan tingene reelt ser ud.

Når du kan se hele systemet begynder du, systematisk, at undersøge hver enkelt del i det pågældende system.

Ligeså snart du fikserer på én enkelt del, i stedet for systemet, er det næsten uundgåeligt, at du kommer til at sidde fast.

Systemisk tænkning er ALTID den mest effektive måde du løser hvilket-som-helst problem i dit liv.

Det er den approach mine klienter bruger til at tabe +20 kg permanent.

Det er den approach jeg har skrevet detaljeret om i min bog, ‘De Ultimative Kostprincipper’ (som der snart kommer en opdateret, fysisk version af).

Vil du have mere selvtillid? Systemisk tænkning vil hjælpe.

Vil du have mere livsglæde? Systemisk tænkning vil hjælpe.

Vil du tabe dig? Systemisk tænkning vil hjælpe.

Hvis du føler, at nu er det på tide, at du når dine mål med f.eks. dit vægttab, så lad os få dig i mål sammen.

Du kan se en gratis præsentationen jeg har sat sammen, der viser dig 3 hemmeligheder mine klienter udnytter til at tabe alt fra 5, 10 eller over 20 kg… permanent!

Du får direkte og gratis adgang til præsentationen her.