Hvad min skæve ryg vil lære dig om vægttab

Kender du det, at man står op en morgen, kigger sig selv i spejlet og tænker:

“What… the actual… fuck…? Hvor faen kom det ekstra fedt på maven fra?”

Den følelse dukkede op for mig for nogle uger siden.

Men okay, hvor svært kan det være? Jeg begynder bare at styrketræne lidt ekstra, ikke? Nope.

Jeg kunne ingenting lave fordi min ryg var blevet vind og skæv og opspændt som en flitsbue pga. en gammel skade. Jeg kunne knapt nok løfte en 8 kg lyserød kettlebell.

Bare det at komme ud af sengen gjorde så ondt at jeg allermest havde lyst til at blive liggende og sige: “Fuck det hele!”

Som den kontrolfreak jeg er er det meget belastende at føle, at man er ude af kontrol.

Men okay… jeg kunne bitche og whine over min situation, eller jeg kan fokusere på, hvad jeg KUNNE kontrollere.

Jeg besluttede mig for, at lægge fokus 100% på, hvad jeg proppede i munden.

Fordi hvis den del er på plads, så var der i hvert fald én del af ligningen der fungerede.

Så jeg besluttede mig for at køre en 14 dages detox.

Og…

…jeg hadede mig selv en lille smule engang imellem.

Jeg havde så mange cravings efter alt muligt crap. Også ting jeg aldrig rigtig får.

Chips, kager, is, slik, sodavand…

Det er vanvittigt, hvordan ens hjerne går i survival mode, fordi den er vant til at få den slags ting.

Nu er det næsten 14 dage efter. Hvad var resultatet så?

Min kæreste Michelle havde været udrejst i en uge og da hun så mig igen var hendes reaktion ca. sådan her:

“Woah… hvad fanden har du lige lavet? Jeg skal da vidst til at steppe mit eget game op!”

Jeg gik fra at have en solid oppustet mave (har været god til at skjule den bag store trøjer) og til at man kan se linierne igen på mine mavemuskler.

Så, hvad gjorde jeg helt præcis? Og hvordan kan du bruge det i din egen proces?

Brugte jeg nogle super-hemmelige, über avancerede, og James Bond lignende gadgets?

Nope… jeg fulgte nogle simple huskeregler, som alle mine private klienter også bruger:

  1. Masser af GRØNNE grøntsager
  2. Fisk, kylling og oksekød (i den prioriterede rækkefølge)
  3. Sundt fedt (nødder, nøddesmør, olie)
  4. Ingen menneskabte madvarer (specielt ris, pasta, brød)
  5. Drak kun vand eller te uden noget ekstra tilsat
  6. Nogle enkelte dage udskiftede jeg min frokost ud med en protein shake blandet op med vand

Det her er et perfekt eksempel på, at dit, mit og alles vægttab i virkeligheden kun er simpelt et regnestykke.

  • Øger du din fysiske aktivitet, og holder alle andre parametre uændret, taber du dig.
  • Får du færre kalorier indenbords, og holder alle andre parametre uændret, taber du dig.
  • Øger du din aktivitet, OG får færre kalorier indenbords, taber du dig endnu hurtigere.

Dit vægttab skal ikke være en sur pligt resten af dit liv.

Når du holder tingene simple, og er fokuseret på HVORFOR du gerne vil opnå det øger du din succesrate markant.

Og dit “hvorfor” kommer tilbage til dit mindset. Hvis dit mindset ikke er på plads før du begynder at fokusere på din træning eller din kost mindsker du dine chancer for succes mærkbart.

For at få styr på dit “hvorfor,” og øge dine chancer for at få succes med dit vægttab kan du stille dig selv 2 spørgsmål:

1) Hvilke positive konsekvenser er der ved at jeg taber mig?

2) Og endnu vigtigere: Hvilke NEGATIVE konsekvenser er der, hvis jeg bliver, hvor jeg er lige nu?

You can do this. Get out there and crush it. Jeg tror på dig.