Hvordan Crocodile Dundee kan lære dig, hvordan du udvikler en urokkelig selvtillid

Forleden så jeg den klassiske 80’er film, Crocodile Dundee.

Jeg blev overrasket over, hvor mange gode eksempler den film har på hvordan du opbygger ægte selvtillid og en massiv tro på dig selv.

Specifikt den scene, hvor Dundee siger (med en gennemført australsk accent):

“Haha… That’s not a knoife… That’s a knoife.”


Du kan se den her, den er genial.

Og når det kommer til selvtillid, så er Crocodile Dundee et perfekt eksempel på en massiv mængde selvtillid.

Så derfor tænkte jeg, at det ville være interessant at kigge på 3 specifikke eksempler på Crocodile Dundee’s urokkelige tro på sig selv… og hvordan du kan bruge de eksempler i dit eget liv.

Lad os starte med nummer 1:

1. “THAT’S NOT A KNIFE. THAT’S A KNIFE.”

Læg mærke til hans reaktion, da den unge fyr truer ham med en kniv.

Han smiler bare.

Hvor Sue (den kvindelige hovedrolle) til gengæld godt kan fornemme at der bliver problemer.

Hvad kan du lære af det?

Se, Dundee ved allerede, at han har en større kniv end den anden fyr.

Han er allerede forberedt på det værste.

En nem måde, at opbygge tro på dig selv er ved at være forberedt.

For eksempel, jeg hjælper i øjeblikket en af mine klienter med at forberede sig til en jobsamtale. Jeg hjælper hende med hendes CV og forhandlingsteknikker. En ting jeg sagde til hende var: “90% af dit arbejde når du skal forhandle løn sker allerede inden du sætter dig ved forhandlingsbordet.” Altså: Så snart hun forbereder sig og øver sig i de ting vi taler om, så vil lønforhandlingen være 10x lettere.

Hvorofr?

Fordi hun, ligesom Crocodile Dundee, allerede har forberedt sig på det værste.

2. HAN TØVER ALDRIG

På et tidspunkt i filmen bliver Sue angrebet af en krokodille.

Dundee tøver ikke ét sekund inden at han springer på krokodillen og slår den ihjel.

Ligesom i dit eget liv (ikke fordi jeg regner med at du skal ud og slås med krokodiller).

Så snart du tager action — i stedet for at tøve — opdager du at du kan markant mere end du giver dig selv credit for.

Her er min pointe:

Action er altid vigtigere end at du konstant debatterer mig dig selv og så i sidste ende aldrig ender med at gøre noget nyt.

3. HAN HILSER PÅ ALLE MED ET STORT OG ÆGTE SMIL

Da Dundee kommer til New York render alle andre rundt i deres egen verden.

Dundee vælger til gengæld at sige goddag til samtlige mennesker han går forbi.

Og han gør det med et stort og ægte smil — og med et australsk, “G’Day.”

Folk med selvtillid hviler i sig selv.

Og et typisk karaktertræk for dem er, at de smiler meget.

Ikke et kunstigt smil.

Men et ægte smil.

Der er mange forskellige facetter i hvordan du opbygger mere selvtillid og tro på dig selv.

Hvis du er interesseret kan du se hvordan mine +60 forskellige private klienter har gjort det i den gratis præsentation, her:

www.kristianthaulow.com/video

Du får direkte, og gratis, adgang til videoen ligeså snart du har skrevet dig op.