I dag vil jeg gerne dele en historie — og et mindset — der kan hjælpe dig med at overvinde al slags modstand i dit liv.

Har du en kollega, der sætter en pind i hjulet på dine idéer? Godt, det følgende mindset kan hjælpe dig.

Sidder du fast med dit vægttab? Godt, det følgende mindset kan hjælpe dig.

Er dit parforhold ikke på det niveau, du gerne vil have? Godt, det følgende mindset kan hjælpe dig.

Lang historie kort:

I går morges faldt der mere end 160 kg ned over mig.

Hvilket har resulteret i, at min gamle rygskade er vendt tilbage som en koldblodig hævner.

Og hvorfor skulle du overhovedet bekymre dig om, at jeg er kommet til skade?

Jo, fordi hvis du nogensinde har kæmpet med modstand i dit liv ligger der en lektie gemt for dig at lære.

Det var ikke engang mig selv, der løftede den vægt (I wish)…

Jeg trænede min klient, Mads, der er stærk som en motherfvcker, og der opstod et mindre kommunikationsproblem. Det var 100% min egen skyld. Jeg havde ikke forklaret Mads godt nok, hvad han skulle gøre. Hvilket resulterede i, at jeg fik både Mads og vægtstang (med 160 kg) ned over mig.

Og, vendt tilbage fra mørkets dybder, dukkede min rygskade op igen…

Suk…

Jeg har svært ved at gå, svært ved at sidde, og der kommer til at gå noget tid inden jeg kan træne eller løbe igen.

I gamle dage ville den slags have slået mig ud.

Men ikke i dag.

Her er, hvordan jeg ser på situationen:

Ja, det stinker abenosser, at jeg ikke kan træne eller bevæge mig normalt.

Men jeg kan love dig for, at jeg kommer tilbage stærkere end før!

Den her skade skal ikke eje ejendom i min hjerne eller i mit fokus.

Jeg skal få den skade til at blive det bedste, der nogensinde kunne være sket for mig!

Og det er hele pointen, du skal tage med dig:

Livet handler aldrig om de ting der sker for dig. Det handler om, hvordan du vælger at håndtere dem. Jeg kunne sagtens sidde på sofaen og have ondt af mig selv. Være skide irriteret. Vrisse af folk. Men hvad ville det løse? Lige akkurat nul og en fis.

Det er ligesom den græske filosof Epictetus sagde:

“Det er ikke det, der sker for dig, men hvordan du reagerer på det, der sker, der er vigtigt.”

Hvordan har jeg lært at håndtere modstand, som jeg gør?

Det hele starter i dit mindset.

Hvis du er interesseret i at lære hvordan så afslører jeg mange af de samme teknikker mine private klienter har betalt for at lære gennem en ny video jeg har sat sammen.

Du kan få direkte og gratis adgang til alt materialet, her:

www.kristianthaulow.com/video