Hvorfor du skal stoppe med at please andre

Jeg havde for nylig en snak med en klient, der sagde til mig:

“Mine kolleger er begyndt at kommentere på, at jeg har min egen mad med…”

Hun er i fuld gang med at tabe sig, og klarer det sindssygt godt.

Men det hun oplever, er helt sikkert IKKE et enkeltstående tilfælde.

Desuden, det er tit en faktor der gør, at rigtig mange aldrig kommer i gang med at tabe sig.

Den her følelse af at blive dømt af andre.

Jeg oplevede det samme dengang jeg var på mit gamle arbejde. Jeg havde altid Tupperware og en dåse tun med som snack. Om det blev kommenteret? Hver eneste dag. Var det fedt? Ikke specielt. Men, jeg lærte at leve med det og begyndte at være ligeglad. Efter noget tid og mine kolleger kunne se min udvikling begyndte de at spørge mig: “Hvordan har du gjort det, Kristian.”

Elsk eller had det, det er bare menneskelig natur.

Når du begynder at ændre dig, for eksempel ved at spise anderledes, træne, starte hos en personlig træner, etc. så vil folk kommentere det.

Hvorfor?

Fordi du er blevet en refleksion af deres egen usikkerhed og mangel på action.

Tænk på de her sikkerhedsvideoer når du skal op og flyve:

“Tag din egen maske på først, inden du hjælper andre.”

Ved at du hjælper dig selv kan du lige pludselig hjælpe andre med dit gode eksempel.

For eksempel: Dine kolleger, dine venner, din familie… eller, dine børn?

Det behøver ikke være en gigantisk forandring du skal i gang med.

Her er nogle forslag:

  • Gå en tur om aftenen
  • Drik mere vand
  • Mediter
  • Hav et positivt fokus
  • Spis mere broccoli
  • Planlæg din dag
  • Styrketræning (for eksempel med en personlig træner)
  • Læs en bog

Du har i virkeligheden altid kun 2 valg:

1. Du kan overkomplicere det hele og fokusere på 10-tusind ting på én gang (det virker aldrig). Eller…

2. Du kan fokusere på én ting af gangen, og rent faktisk komme i mål med dét du beslutter dig for at nå

Et godt sted at starte er altid din kost.

Personligt har jeg brugt over 5 år på at finpudse og teste mine metoder, som mine klienter udnytter i dag for at få styr på deres kost og deres vægt.

Hvis du er nysgerrig kan du også få adgang til dem i min bog, De Ultimative Kostprincipper.

Du kan tjekke bogen ud, her:

www.kristianthaulow.com/ny-bog