Slår dit supermarked dig langsomt ihjel?

En af mine yndlingsbeskæftigelser er, at læse såkaldte “eksperters,” udtalelser om, hvordan vi får styr på vores sundhed. Oftest fordi det de siger, er noget forbandet sludder.

Jeg stødte på en artikel på BT.dk, som handler om, hvordan supermarkeder slår os ihjel. Artiklen tager udgangspunkt i en kostvejleders kommentar i en artikel i Berlingske. Se her.

Jeg kan ikke forstå, at der findes industrier, der for vindings skyld og med myndighedernes velsignelse producerer varer, som slår mennesker ihjel. Her taler jeg ikke om våbenindustri eller for den sags skyld tobaksindustri. Jeg taler om en mere accepteret industri, som tjener milliarder på at forgifte danskerne med usunde fødevarer, der ikke er egnet som føde.

[…] du har ikke en fri vilje. Alt er tilrettelagt i indkøbsmiljøet, for at du skal købe nogle bestemte varer – og det gør du,’ skriver Marie Raes og sammenligner de sukker-afhængige med alkoholikere og storrygere.’

Har hun ret? Er vi alle sammen underlagt de grådige, manipulerende, og onde supermarkeder?

Både ja og nej. Lad os tage to eksempler:

Når du står i en sko butik og beslutter dig for, at købe nogle nye sko, sker det i den forreste del af din hjerne (din præfrontale cortex). Her er du helt bevidst om, hvad du laver.

Men har du nogensinde spist en pose chips foran fjernsynet, og så lige pludselig var posen væk, uden du opdagede det? Den form for “autopilot,” eller vane sker i et helt andet sted i din hjerne (basalganglier).

Problemet?

Hele processen sker fuldstændig ubevidst. Det er derfor, at vi har så svært ved, at ændre dårlige vaner bevidst. Og dit supermarked bruger det mod dig.

Har du lagt mærke til, at når du går ind i et supermarked, så drejer du næsten altid til højre når du er kommet ind i butikken? Og du går typisk også forbi kasseområdet på vej ind? Og grøntsags området ligger altid i starten af butikken?

Læg mærke til det næste gang du handler ind, det er ret fascinerende.

Betyder det så, at den kære kostvejleder Marie Raes, har ret?

HELL NO!

Selvfølgelig spiller supermarkederne på alle tangenter i vores psykologi, vores vaner og vores cravings. De ved præcis, hvad de skal gøre, så du køber den ekstra slikpose med hjem. De har forsket i vores købevaner i mere end 50 år.

Men at sige at du ikke har nogen fri vilje… det er noget forbandet sludder.

Et godt eksempel er, når du ender derhjemme med en pose chips, og du undrer dig over, hvordan den er havnet i din kurv… og på kassebåndet… og i din pose på vej hjem. Det er ikke andet end en vane.

Og kan du ændre en vane? Ja, selvfølgelig. Er det hårdt arbejde? Ja for satan!

Men at skyde skylden på supermarkederne, er ikke en skid andet end at tørre sine hænder. Det svarer til at sige, “Det er ikke min skyld, det er alle de andre.”

Det er noget fucking bullshit.

Du har masser af fri vilje. Selv hvis hun prøvede, så kan Marie Raes ikke tage den fra dig. Og det er nemmere end du tror.

Start med at fokusere på, hvad du kan kontrollere. Og alt det, som du ikke kan kontrollere? Glem det.

Ting du har kontrol over:

  • Den betydning du giver alt det, som sker omkring dig
  • Hvad du vælger at skrive på din indkøbsliste (og hårdnakket holder fast i at overholde)
  • De mennesker som du vælger at bruge det meste af din tid sammen med

Ting du ikke har kontrol over:

  • Hvordan vejret bliver i morgen
  • Andre mennesker og deres måde at være på
  • Supermarkeder og hvordan de bruger psykologi til at påvirke dig

Læs hele artiklen: https://www.bt.dk/forbrug/marie-tordner-mod-supermarkeder-i-er-skyld-i-at-danskere-doer

Nu har jeg et spørgsmål til dig:

Hvad tænker du?

Er det supermarkedernes skyld, at vores sundhed bliver dårligere? Eller er det et andet problem, som vi burde fokusere på i stedet?

Fortæl mig om i kommentarfeltet forneden. Jeg læser alle kommentarer.